Je was op zoek naar: aquila cenat (Latijn - Deens)

aquila
Ørn

aquila chrysaetos
kongeørn

aquila fasciata
høgeørn

ubicumque fuerit corpus illuc congregabuntur aquila
hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

qui dixit eis ubicumque fuerit corpus illuc congregabuntur aquila
og de svare og sige til ham: "hvor, herre?" men han sagde til dem: "hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

pertransierunt quasi naves poma portantes sicut aquila volans ad esca
gled hen som både af si, som en Ørn, der slår ned på bytte.

aut ad praeceptum tuum elevabitur aquila et in arduis ponet nidum suu
den sluger vejen med gungrende vildskab, den tøjler sig ikke, når hornet lyder;

haec dicit dominus ecce quasi aquila evolabit et extendet alas suas ad moa
thi så siger herren: se, som en Ørn med udbredte vinger svæver han over moab.

salutant vos ecclesiae asiae salutant vos in domino multum aquila et prisca cum domestica sua ecclesi
menighederne i asien hilse eder. akvila og priska hilse eder meget i herren tillige med menigheden i deres hus.

decalvare et tondere super filios deliciarum tuarum dilata calvitium tuum sicut aquila quoniam captivi ducti sunt ex t
klip dig skaldet over dine elskede. børn, bredskaldet som en grib; thi de bortføres fra dig.

ecce quasi aquila ascendet et evolabit et expandet alas suas super bosram et erit cor fortium idumeae in die illa quasi cor mulieris parturienti
se, som en Ørn med udbredte vinger svæver han over bozra; og edoms heltes hjerte bliver på hin dag som en nødstedt kvindes hjerte.

leviores pardis equi eius et velociores lupis vespertinis et diffundentur equites eius equites namque eius de longe venient volabunt quasi aquila festinans ad comedendu
dets heste er rappere end pantere, mer viltre end ulve ved kvæld; dets rytterheste kommer i spring, flyvende langvejs fra. som Ørnen i fart efter føde

et facta est aquila altera grandis magnis alis multisque plumis et ecce vinea ista quasi mittens radices suas ad eam palmites suos extendit ad illam ut inrigaret eam de areolis germinis su
men der var en anden stor Ørn med vældigt vingefang og rig fjederham; og se, vinstokken bøjede sine rødder imod den og strakte sine ranker hen til den, for at den skulde give den mere vand end bedet, den stod i.