Je was op zoek naar: ens cogitans (Latijn - Deens)

ens
brun reje

quis autem vestrum cogitans potest adicere ad staturam suam cubitum unu
og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een alen til sin vækst?

quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculo
hvi river dit hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

omnes morimur et quasi aquae delabimur in terram quae non revertuntur nec vult perire deus animam sed retractat cogitans ne penitus pereat qui abiectus es
thi vi skal visselig alle dø, vi er som vandet, der ikke kan samles op igen, når det hældes ud på jorden; men gud vil ikke tage det menneskes liv, der omgås med den tanke, at en forstødt ikke skal være forstødt for stedse.

cumque esset ingressus ait illi quid debet fieri viro quem rex honorare desiderat cogitans aman in corde suo et reputans quod nullum alium rex nisi se vellet honorar
da haman var kommet ind; sagde kongen til ham: "hvad gør man ved den mand, kongen ønsker at hædre?" haman tænkte ved sig selv: "hvem andre end mig skulde kongen ønske at hædre?"