Você procurou por: billede (Dinamarquês - Wolof)

han, som er den usynlige guds billede, al skabnings førstefødte;
doom jooju moo di melokaanu yàlla, ji kenn gisul. mooy taaw bi, ki gën a màgg lépp luy mbindeef.

og han siger til dem: "hvis billede og overskrift er dette?"
yeesu ne leen: «kan lañu ci def nataalam ak turam?»

og iført eder det nye, som fornyes til erkendelse efter hans billede, der skabte det;
te sol ngeen dund gu bees, gi yàlla sàkk te di ko yeesal ba mu mel ni moom, ngir ngeen man koo xam bu wér.

og ligesom vi have båret den jordiskes billede, således skulle vi også bære den himmelskes billede!
te ni nu yore melokaanu ki ñu sàkke ci suuf, noonu lanuy yoreji melokaanu ki jóge ca asamaan.

og omskiftede den uforkrænkelige guds herlighed med et billede i lighed med et forkrænkeligt menneske og fugle og firføddede og krybende dyr.
toxal nañu ndamu yàlla aji sax ji, wuutal fa nataali nit ku dul sax, moom ak ay picc, ay rabi àll mbaa yuy raam.

thi en mand bør ikke tildække sit hoved, efterdi han er guds billede og Ære; men kvinden er mandens Ære.
góor nag moom warul a teg dara ci boppam, ndaxte mooy melokaanu yàlla te dafay wone ndamu yàlla. jigéen moom dafay wone ndamu góor.

thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans søns billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange brødre.
ndaxte ñi mu xamoon lu jiitu, dafa dogaloon ñu nirook doomam, ngir mu nekk taaw ci biir njaboot gu yaa.

og en tredje engel fulgte dem og sagde med høj røst: dersom nogen tilbeder dyret og dets billede og tager mærke på sin pande eller på sin hånd,
meneen malaaka, di ñetteel bi, topp ca, di xaacu naan: «ku jaamu rab wi ak nataalam te nangoo am màndargam ci jëwam walla ci loxoom,

dem, i hvem denne verdens gud har forblindet de vantros tanker, for at lyset ikke skulde skinne fra evangeliet om kristi herlighed, han, som er guds billede.
Ñoom la yàllay jamono ji gëlëmal seen xel, ngir ñu bañ a gis leeru xebaar bu baax, biy wone ndamu kirist, mi di melokaanu yàlla.

men alle vi, som med ubedækket ansigt skue herrens herlighed som i et spejl, blive forvandlede til det samme billede, fra herlighed til herlighed, så som det er fra Åndens herre.
te nun ñépp nag, danuy lerxat ndamu boroom bi ak xar-kanam bu muuruwul, bay soppiku ci melokaanam, ànd ak ndam luy yokku te sax ci dooley boroom biy xelum yàlla.

og deres pines røg opstiger i evighedernes evigheder; og de have ikke hvile dag og nat, de, som tilbede dyret og dets billede, og enhver, som tager dets navns mærke.
te saxar siy jóge ci seen mbugal dina gilli ba fàww. Ñooñu di jaamu rab wi ak nataalam, ak képp ku nangoo jot màndargam turam, duñu noppalu guddi ak bëccëg.»

han, som - efterdi han er hans herligheds glans og hans væsens udtrykte billede og bærer alle ting med sin krafts ord - efter at have gjort renselse fra synderne har sat sig ved majestætens højre hånd i det høje,
doom ji moo di leer giy jollee ci ndamu yàlla, di ki dippeekoo ci yàlla. moo téye àddina ci kàddoom gu am doole gi. te bi mu ubbee bunt ba nit di selle ci ay bàkkaaram, dafa toog fa ñu koy terale ca ndeyjooru aji màgg ji ca kaw,

dette har en billedlig betydning. thi disse kvinder ere tvende pagter, den ene fra sinai bjerg, som føder til trældom: denne er hagar.
loolu nag am na lu muy misaal. Ñaari jigéen ñi dañoo bijji ñaari kóllëre. benn bi di ajara, mooy wone kóllëre, gi yàlla fasoon ca tundu sinayi. ay jaam lay jur.