You searched for: sotsiaalkindlustusmakseid (Estniska - Danska)

te peate maksma sotsiaalkindlustusmakseid.
du skal indbetale bidrag til den sociale sikring. dette bidrag, som dækker alle forsikringsgrene, beregnes på grundlag af den nettoerhvervsindtægt, du har haft som selvstændig erhvervsdrivende de sidste tre år.

te peate maksma sotsiaalkindlustusmakseid teatava kindlaksmääratud protsendi ulatuses oma töötasust.
du skal betale et socialsikringsbidrag, der svarer til en vis procentdel af din løn.

muutuja d.122 hõlmab eelkõige tööandja arvestuslikke sotsiaalkindlustusmakseid pensionideks ja tervishoiuks.
variabel d.122 dækker især imputerede arbejdsgiverbidrag til pensioner og sundhedspleje.

põllumajandusettevõtja ja tasustamata tööjõu sotsiaalkindlustusmakseid ja isiklikke kindlustusmakseid ei käsitata põllumajandusettevõtte kuludena.
udgifter til brugerens og den øvrige ulønnede arbejdskrafts socialsikring og personlige forsikringer anses ikke for driftsomkostninger.

muutuja hõlmab töötaja seaduslikke või kollektiivlepingus sätestatud sotsiaalkindlustusmakseid, mille peab kinni tööandja.
herved forstås det bidrag, som den ansatte i henhold til loven eller kollektive overenskomster skal betale til sociale sikringsordninger, og som tilbageholdes af arbejdsgiveren.

sotsiaalkindlustusmakseid maksavad nii töötaja kui tööandja (töötaja makse ja tööandja makse).
hvis du ikke kan acceptere afgørelsen fra tde, kan du indbringe sagen for den kompetente forvaltningsdomstol inden 60 dage efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

hüvitiste maksmise kestus sõltub sellest, kui pika perioodi kestel on asjaomane isik tasunud sotsiaalkindlustusmakseid.
understøttelsens varighed afhænger af, hvor længe der er indbetalt bidrag til den sociale sikring.

ka lastega kodus olevad emad kuuluvad automaatselt kohustuslikku kindlustussüsteemi, isegi kui nad ei maksa ise sotsiaalkindlustusmakseid.
mødre, der forsørger et barn i tyskland, er også omfattet af den obligatoriske forsikring, selv om de ikke selv betaler bidrag.

leping tõendas rtp tõlgendust — ja seda kinnitas ka maksuekspert —, et ületunnitöötasust sotsiaalkindlustusmakseid ei maksta.
aftalen om gældsomlægningen anerkender rtp's fortolkning, hvorefter vederlaget ikke skulle være genstand for bidrag til socialsikringsmyndighederne som bekræftet af en sagkyndig i fiskale forhold.

eri riikidel on märkimisväärselt erinevad süsteemid sotsiaalkaitserahastamiseks, sõltuvalt sellest, kas riik eelistab sotsiaalkindlustusmakseid või üldisi riiklikke toetusi.
de forskellige lande har markant forskellige systemer til finansiering af social sikring, alt efter om de bruger socialsikringsbidrag eller almindelige statslige bidrag.

madalaima ja keskmise sissetulekuga töötajate tulumaksumäärad on vähenenud ning töötajate ja tööandjate sotsiaalkindlustusmakseid on alandatud, eriti väikese sissetulekuga töötajate osas.
indkomstskatten er faldet i de laveste og midterste indkomstgrupper, og arbejdstagernes og arbejdsgivernes sociale bidrag er reduceret, især for de lavtlønnede.

brutotöötasu hõlmab vaatlusaastal sularahas makstud palka ja loonuspalka, millest ei ole maha arvatud palgatöötaja makstavaid ja tööandja poolt kinnipeetavaid makse ja sotsiaalkindlustusmakseid.
ved bruttoårsløn forstås vederlag i kontanter og naturalier udbetalt i referenceåret før fradrag af skat og bidrag til sociale sikringsordninger, som betales af lønmodtagerne og tilbageholdes af arbejdsgiveren.

kui töövõimetuse põhjuseks on tööõnnetus või kutsehaigus, käsitletakse palgatöötajat igal juhul sotsiaalkindlustusmakseid tasuva isikuna ja hüvitist maksab sõltuvalt olukorrast kas riiklik sotsiaalkindlustusasutus või tööandja.
moderen eller faderen kan alt efter omstændighederne få udbetalt disse dagpenge ved fødslen, adoptionen eller modtagelsen af et plejebarn (det er også muligt at få en hvileperiode kombineret med deltidsarbejde).

kui te maksite tegelikke sotsiaalkindlustusmakseid enne 1953. aastat, võite saada õiguse spetsiaalsele (osamakselisele) 50% baaspensionile.
• have indbetalt mindst 260 bidrag til den fulde sats, eller, hvis det årlige gennemsnit er på mellem 10 og 19, mindst 520 bidrag til den fulde sats

järelikult on ühenduse seadusandja silmas pidanud niisugust olukorda nagu k. d. chuckil, kelle elukoht on kolmandas riigis ja kes on mitmes liikmesriigis sotsiaalkindlustusmakseid tasunud endine töötaja.
fællesskabslovgiver har således taget hensyn til en situation som den, k.d. chuck befinder sig i, hvor en tredjelandsstatsborger og tidligere arbejdstager har indbetalt bidrag i flere medlemsstater.

eakatel, kes ei tule majanduslikult toime ja kes ei ole kunagi maksnud sotsiaalkindlustusmakseid või kes ei ole tasunud osamakseid piisavalt kaua, et saada osamakselist pensioni, võib olla õigus saada mitteosamakselist vanaduspensioni.
pensionens størrelse virksomheden samtidig indgår en kontrakt med en ledig arbejdstager, som forpligter arbejdsgiveren til mindst at beskæftige den ledige i den således frigjorte arbejdstid, indtil den oprindelige arbejdstager går på fuld pension (denne betingelse skal ikke opfyldes, når deltidspensionisten ikke er fyldt 65 år).

pensionisumma arvutamisel ei arvestanud svb taanis tehtud sotsiaalkindlustusmakseid, sest k. d. chuck ei elanud pensionitaotluse esitamise hetkel ühenduses ning svb väitel ei omanud seetõttu õigust nõuda määruse artiklist 48 tulenevat soodustust.
svb tog ved beregningen af pensionsbeløbet ikke hensyn til de sociale sikringsbidrag, der var indbetalt i danmark, eftersom sagsøgeren ikke havde bopæl i fællesskabet, da han indgav sin pensionsansøgning, og ifølge svb derfor ikke kunne påberåbe sig forordningens artikel 48.

[51] palgakulu on abisaaja poolt tegelikult töötajatele makstud kogusumma, mis hõlmab brutopalka (enne maksude mahaarvamist) ja kohustuslikke sotsiaalkindlustusmakseid.
[51] ved lønomkostninger forstås det samlede beløb, der rent faktisk skal udbetales af støttemodtageren i forbindelse med den pågældende arbejdskraft, herunder bruttoløn (før skat) og de obligatoriske socialsikringsbidrag.

kohus kinnitas, et diferentseeritud sotsiaalkindlustusmaksete süsteem kujutab endast emp lepingu artikli 61 lõike 1 tähenduses riigiabi.järelevalveameti 2. juuli 1998. aasta otsuse järgimiseks tegid norra ametivõimud ettepaneku võtta vastu piirkondlikult diferentseeritud sotsiaalkindlustusmakseid käsitlev uus kord.
domstolen fastslog, at ordningen med differentierede socialsikringsbidrag udgjorde statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i eØs-aftalen.for at bringe forholdene i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens beslutning af 2. juli 1998 foreslog de norske myndigheder nye bestemmelser om regionalt differentierede socialsikringsbidrag.

see on leidnud kinnitust paljudel juhtudel, kui sotsiaalkindlustusmakseid koguv avalik-õiguslik asutus sallib nende maksete tasumata jätmist või hilinenud tasumist, kuna selline käitumine annab kasusaajale kahtlemata olulise konkurentsieelise, vähendades tema jaoks sotsiaalkindlustussüsteemi normaalse toimimisega seotud koormust. [36] maksete edasilükkamise asemel oleks avalik-õiguslik võlausaldaja võinud nõuda kogu võlgnevuse kohest tasumist, toetudes vajaduse korral enda kasuks seatavale hüpoteegile.
dette er bekræftet ved adskillige lejligheder i sager, hvor en offentlig myndighed med ansvar for indsamling af socialsikringsbidrag tolerer manglende eller for sen indbetaling af disse bidrag, idet denne praksis utvivlsomt giver modtageren en konkurrencefordel ved at reducere de byrder for firmaet, der ellers er forbundet med normal drift af et socialsikringssystem [36].