You searched for: carus sol (Latin - Danska)

carus
carus

sol
solen

sol nigrum
den mest vilsmagende frugt

qui immolat diis occidetur praeter domino sol
den, der ofrer til andre guder end herren alene, skal der lægges band på.

fecit lunam in tempora sol cognovit occasum suu
herren har rejst sin trone i himlen, alt er hans kongedømme underlagt.

sol et luna obtenebricata sunt et stellae retraxerunt splendorem suu
smed eders plovjern om til sværd, eders vingårdsknive til spyd! svæklingen skal sige: "jeg er en helt!"

ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntu
lov herren, alt, hvad han skabte, på hvert eneste sted i hans rige! min sjæl, lov herren!

oritur sol et occidit et ad locum suum revertitur ibique renascen
sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted.

et quando exortus est sol exaestuavit et eo quod non haberet radicem exarui
og da solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde rod, visnede det.

sed in illis diebus post tribulationem illam sol contenebrabitur et luna non dabit splendorem suu
men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes, og månen ikke give sit skin,

quae est ista quae progreditur quasi aurora consurgens pulchra ut luna electa ut sol terribilis ut acies ordinat
men een er hun, min due, min rene, hun, sin moders eneste, hun, sin moders kælebarn. blev hun set af piger, fik hun pris, af dronninger og medhustruer hyldest.

propterea nox vobis pro visione erit et tenebrae vobis pro divinatione et occumbet sol super prophetas et obtenebrabitur super eos die
derfor skal i opleve nat uden. syner, mørke, som ej bringer spådom; solen skal gå ned for profeterne, dagen skal sortne for dem.

persequentibus autem ioab et abisai fugientem abner sol occubuit et venerunt usque ad collem aquaeductus qui est ex adverso vallis et itineris deserti in gabao
men joab og abisjaj forfulgte abner, og da solen gik ned, havde de nået gibeat-amma, som ligger østen for gia ved vejen til gibeons Ørken.

steteruntque sol et luna donec ulcisceretur se gens de inimicis suis nonne scriptum est hoc in libro iustorum stetit itaque sol in medio caeli et non festinavit occumbere spatio unius die
og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden. således står der jo skrevet i de oprigtiges bog. og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned.