You searched for: hinc deus homo et homo deus (Latin - Danska)

inclinavit se homo et adoravit dominu
da bøjede manden sig og tilbad herren,

numquid dicens loqueris deus ego sum coram interficientibus te cum sis homo et non deus in manu occidentium t
mon du da ansigt til ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "jeg er en gud!" du, som i deres hånd, der slår dig ihjel, er et menneske og ikke en gud.

pretiosior erit vir auro et homo mundo obriz
en mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld.

numquid sion dicet homo et homo natus est in ea et ipse fundavit eam altissimu
thi du, o herre, er god og rund til at forlade, rig på nåde mod alle, der påkalder dig.

deficiet omnis caro simul et homo in cinerem revertetu
da udånded kødet til hobe, og atter blev mennesket støv!

intuitus sum et non erat homo et omne volatile caeli recessi
jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle himlens fugle var fløjet;

videtis quoniam ex operibus iustificatur homo et non ex fide tantu
i se, at et menneske retfærdiggøres af gerninger, og ikke af tro alene.

et ponet illud in altari cum libamentis suis et homo rite mundabitu
og præsten skal ofre brændofferet og afgrødeofferet på alteret og således skaffe ham soning; så er han ren.

probet autem se ipsum homo et sic de pane illo edat et de calice biba
men hvert menneske prøve sig selv, og således æde han af brødet og drikke af kalken!

et ecce homo erat in hierusalem cui nomen symeon et homo iste iustus et timoratus expectans consolationem israhel et spiritus sanctus erat in e
og se, der var en mand i jerusalem ved navn simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede israels trøst, og den helligånd var over ham.

et locupletatus est homo et ibat proficiens atque succrescens donec magnus vehementer effectus es
så han blev en mægtig mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

et homo cum in honore esset non intellexit conparatus est iumentis insipientibus et similis factus est illi
drag rundt om zion, gå rundt og tæl dets tårne,

factum est autem et in alio sabbato ut intraret in synagogam et doceret et erat ibi homo et manus eius dextra erat arid
men det skete på en anden sabbat, at han kom ind i synagogen og lærte. og der var der en mand, hvis højre hånd var vissen.

mane facto surrexit homo et aperuit ostium ut coeptam expleret viam et ecce concubina eius iacebat ante ostium sparsis in limine manibu
og da hendes herre om morgenen lukkede husets dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå kvinden, hans medhustru, ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen.

si annis multis vixerit homo et in omnibus his laetatus fuerit meminisse debet tenebrosi temporis et dierum multorum qui cum venerint vanitatis arguentur praeterit
ja, lever et menneske mange År, skal han glæde sig over dem alle og komme mørkets dage i hu, thi af dem er der mange i vente; alt, hvad der kommer, er tomhed.

quidam autem sepelientes hominem viderunt latrunculos et proiecerunt cadaver in sepulchro helisei quod ambulavit et tetigit ossa helisei et revixit homo et stetit super pedes suo
og da nogle israeliter engang fik Øje på en sådan skare, netop som de var ved at jorde en mand, kastede de manden i elisas grav og løb deres vej. men da manden kom i berøring med elisas ben, blev han levende og rejste sig op.

haec dicit dominus adhuc audietur in loco isto quem vos dicitis esse desertum eo quod non sit homo et iumentum in civitatibus iuda et foris hierusalem quae desolatae sunt absque homine et absque habitatore et absque pecor
så siger herren: på dette sted, som i siger er ødelagt, uden mennesker og kvæg, i judas byer og på jerusalems gader, der er lagt øde, uden mennesker og kvæg,

et contestatus es eos ut reverterentur ad legem tuam ipsi vero superbe egerunt et non audierunt mandata tua et in iudiciis tuis peccaverunt quae faciet homo et vivet in eis et dederunt umerum recedentem et cervicem suam induraverunt nec audierun
du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine bud, og de syndede mod dine lovbud, som dog holder det menneske i live, der gør efter dem; de vendte i genstridighed ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.