You searched for: iuravit (Latin - Danska)

qui iratus iuravit dicen
men herrens vrede blussede den gang op, og han svor:

iusiurandum quod iuravit ad abraham patrem nostru
den ed, som han svor vor fader abraham, at han vilde give os,

ait iacob iura ergo mihi iuravit esau et vendidit primogenit
men jakob sagde: "du må først sværge mig det til!" da svor esau på det og solgte sin førstefødselsret til jakob.

iuravit ergo moses quod habitaret cum eo accepitque sefforam filiam eiu
så bestemte moses sig til at tage ophold hos manden, og han gav moses sin datter zippora til Ægte,

et iuravit illi quia quicquid petieris dabo tibi licet dimidium regni me
og han svor hende til og sagde: "hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil halvdelen af mit rige."

iuravit rex et ait vivit dominus qui eruit animam meam de omni angusti
da svor kongen og sagde: "så sandt herren, der udløste mig af al min nød, lever:

quod cum audisset saul placatus voce ionathae iuravit vivit dominus quia non occidetu
og saul lyttede til jonatans ord, og saul svor: "så sandt herren lever, han skal ikke blive dræbt!"

quibus autem iuravit non introire in requiem ipsius nisi illis qui increduli fuerun
og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?

cumque introduxerit te in terram chananei sicut iuravit tibi et patribus tuis et dederit eam tib
og når herren fører dig til kana'anæernes land, således som han tilsvor dig og dine fædre, og giver dig det,

innocens manibus et mundo corde qui non accepit in vano animam suam nec iuravit in dolo proximo su
skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.

deus abraham et deus nahor iudicet inter nos deus patris eorum iuravit iacob per timorem patris sui isaa
abrahams gud og nakors gud, deres faders gud, være dommer imellem os!" så svor jakob ved sin fader isaks rædsel,

cum autem dilataverit dominus deus tuus terminos tuos sicut iuravit patribus tuis et dederit tibi cunctam terram quam eis pollicitus es
og dersom herren din gud udvider dine landemærker, som han tilsvor dine fædre, og giver dig hele det land, han lovede at give dine fædre,

ut multiplicentur dies tui et filiorum tuorum in terra quam iuravit dominus patribus tuis ut daret eis quamdiu caelum inminet terra
for at i og eders børn må leve i det land, herren tilsvor eders fædre at ville give dem, så længe himmelen er over jorden.

quibus transactis locutus est fratribus suis post mortem meam deus visitabit vos et ascendere faciet de terra ista ad terram quam iuravit abraham isaac et iaco
josef så børn i tredje led af efraim; også børn af manasses søn makir fødtes på josefs knæ.

et iuravit eis godolias filius ahicam filii saphan et comitibus eorum dicens nolite timere servire chaldeis habitate in terra et servite regi babylonis et bene erit vobi
og gedalja, sjafans søn ahikams søn, tilsvor dem og deres mænd således: "frygt ikke for at stå under kaldæerne; bosæt eder i landet og underkast eder babels konge, så skal det gå eder vel.

cumque venisset universa multitudo cibum capere cum david clara adhuc die iuravit david dicens haec faciat mihi deus et haec addat si ante occasum solis gustavero panem vel aliud quicqua
og da hele folket kom for at få david til af spise, medens det endnu var dag, svor david: "gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager brød eller noget andet, før sol går ned!"

dominus deus caeli qui tulit me de domo patris mei et de terra nativitatis meae qui locutus est mihi et iuravit dicens semini tuo dabo terram hanc ipse mittet angelum suum coram te et accipies inde uxorem filio me
herren, himmelens gud, som tog mig bort fra min faders hus og min hjemstavns land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit afkom dette land, han vil sende sin engel foran dig, så du kan tage min søn en hustru derfra;

et iuravit rursum david et ille ait scit profecto pater tuus quia inveni gratiam in oculis tuis et dicet nesciat hoc ionathan ne forte tristetur quinimmo vivit dominus et vivit anima tua quia uno tantum ut ita dicam gradu ego morsque dividimu
men david svarede: "din fader ved sikkert, at du har fattet godhed for mig, og tænker så: det må jonatan ikke få at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt herren lever, og så sandt du lever, der er kun et skridt imellem mig og døden!"