You searched for: solus eo (Latin - Danska)

eo ipso
uden videre

in domino solus
in the lord alone

remansit solus et ecce vir luctabatur cum eo usque man
men selv blev jakob alene tilbage. da var der en, som brødes, med ham til morgengry;

dominus solus dux eius fuit et non erat cum eo deus alienu
herren var dets eneste fører, ingen fremmed gud var hos ham.

habeto eas solus nec sint alieni participes tu
dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig!

qui extendit caelos solus et graditur super fluctus mari
han udspænder himlen ene, skrider hen over havets kamme,

si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex e
var jeg ene om at spise mit brød, har den faderløse ej spist deraf

non valeo solus vestra negotia sustinere et pondus ac iurgi
men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele besværet og arbejdet med eder og eders stridigheder?

omni tempore quo leprosus est et inmundus solus habitabit extra castr
så længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, for sig selv skal han bo, uden for lejren skal hans opholdsted være.

quis potest facere mundum de inmundo conceptum semine nonne tu qui solus e
ja, kunde der komme en ren af en uren! nej, end ikke een!

et si iudico ego iudicium meum verum est quia solus non sum sed ego et qui me misit pate
men om jeg også dømmer, er min dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og faderen, han, som sendte mig.

audientes autem unus post unum exiebant incipientes a senioribus et remansit solus et mulier in medio stan
men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten.

oculi sublimis hominis humiliati sunt et incurvabitur altitudo virorum exaltabitur autem dominus solus in die ill
sine stolte Øjne skal mennesket slå ned, mændenes hovmod skal bøjes, og herren alene være høj på hin dag.

et coeperunt cogitare scribae et pharisaei dicentes quis est hic qui loquitur blasphemias quis potest dimittere peccata nisi solus deu
og de skriftkloge og farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "hvem er denne, som taler gudsbespottelser? hvem kan forlade synder, uden gud alene?"

et tamen simul in pulverem dormient et vermes operient eo
de lægger sig begge i jorden, og begge dækkes af orme!

nunc ergo ne ponat dominus meus rex super cor suum verbum istud dicens omnes filii regis occisi sunt quoniam amnon solus mortuus es
derfor må min herre kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle kongesønnerne er døde. kun amnon er død!"

videte quod ego sim solus et non sit alius deus praeter me ego occidam et ego vivere faciam percutiam et ego sanabo et non est qui de manu mea possit eruer
erkend nu, at jeg, jeg er gud uden anden gud ved min side. jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min hånd.

torcular calcavi solus et de gentibus non est vir mecum calcavi eos in furore meo et conculcavi eos in ira mea et aspersus est sanguis eorum super vestimenta mea et omnia indumenta mea inquinav
"jeg trådte vinpersen ene, af folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min vrede, tramped dem i min harme; da sprøjted deres blod på mine klæder, jeg tilsøled hele min klædning.