You searched for: vento (Latin - Danska)

mare autem vento magno flante exsurgeba
og søen rejste sig, da der blæste en stærk vind.

et disseminabo eos quasi stipulam quae vento raptatur in desert
jeg spreder dem som strå, der flyver for Ørkenens vind:

contra folium quod vento rapitur ostendis potentiam tuam et stipulam siccam persequeri
vil du skræmme et henvejret blad, forfølge et vissent strå,

et stellae caeli ceciderunt super terram sicut ficus mittit grossos suos cum vento magno movetu
og himmelens stjerner faldt ned på jorden, ligesom et figentræ nedkaster sine umodne figen, når det rystes af et stærkt vejr.

ut iam non simus parvuli fluctuantes et circumferamur omni vento doctrinae in nequitia hominum in astutia ad circumventionem errori
for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver lærdommens vind, ved menneskenes tærningspil, ved træskhed efter vildfarelsens rænkespind;

illis autem abeuntibus coepit iesus dicere ad turbas de iohanne quid existis in desertum videre harundinem vento agitata
men da disse gik bort, begyndte jesus at sige til skarerne om johannes: "hvad gik i ud i Ørkenen at skue? et rør, som bevæges hid og did af vinden?

percussi vos vento urente et aurugine et grandine omnia opera manuum vestrarum et non fuit in vobis qui reverteretur ad me dicit dominu
læg mærke til, hvorledes det går fra i dag, fra den fire og tyvende dag i den niende måned, fra den dag grunden lagdes til herrens hus, læg mærke dertil!

cumque extendisset moses manum super mare abstulit illud dominus flante vento vehementi et urente tota nocte et vertit in siccum divisaque est aqu
moses rakte da sin hånd ud over havet, og herren drev havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land. og vandet delte sig.

et cum ortus fuisset sol praecepit dominus vento calido et urenti et percussit sol super caput ionae et aestuabat et petivit animae suae ut moreretur et dixit melius est mihi mori quam viver
og da solen stod op, rejste gud en glødende Østenstorm, og solen stak jonas i hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig døden, idet han tænkte: "jeg vil hellere dø end leve."

tunc contrita sunt pariter ferrum testa aes argentum et aurum et redacta quasi in favillam aestivae areae rapta sunt vento nullusque locus inventus est eis lapis autem qui percusserat statuam factus est mons magnus et implevit universam terra
og på een gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.