You searched for: veifarende (Norska - Danska)

-"veifarende skal ferdes aktpågivende..."
-"vejfarende skal være agtpågivende..."

han er en veifarende mann, skjønner du.
han er en omrejsende mand, ser du.

vårt hjem er alltid åpent for veifarende.
vores hjem står altid åbent for en træt rejsende.

kan en varm og støvete veifarende få komme inn?
det er ikke, hvad jeg ønskede for hende. ingen af det er.

aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.
nej, den fremmede lå ej ude om natten, jeg åbned min dør for vandringsmænd.

i samgars, anats sønns dager, i jaels dager var stiene øde, de veifarende gikk på krokete stier.
i sjamgars, anats søns, dage, i jaels dage lå vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides stier;

veifarende, kom til hellig grunn, hengi dere og ha miskunn. dere skal få en teaterfest, som vi har kalt:
i bydes velkommen i denne helligdom, til vor meget elegante skuespil som vi opfører for jer, det er teaterets fest, og vi har valg at kalde det:

da han så op, fikk han øie på den veifarende mann på byens gate. da sa den gamle mann: hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?
og da den gamle mand så op og fik Øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: "hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?"

du israels håp, dets frelser i nødens tid! hvorfor vil du være som en fremmed i landet, lik en veifarende mann som tar av fra veien bare for å overnatte?
du israels håb og frelser i nødens stund! hvorfor er du som fremmed i landet, som en vandringsmand, der kun søger nattely?

så kom det en veifarende mann til den rike; men han nente ikke å ta noget av sitt småfe eller storfe og lage det til for den reisende som var kommet til ham, men tok den fattige manns lam og laget det til for den mann som var kommet til ham.
men da den rige mand engang fik besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget småkvæg eller hornkvæg og tillave det til den vejfarende mand, som var kommet til ham, men tog den fattige mands lam og tillavede det til sin gæst!"

og der skal være en ryddet vei, og den skal kalles den hellige vei, ingen uren skal gå på den, men den hører hans folk til; ingen veifarende, ikke engang dårer, skal fare vill.
der bliver en banet vej, .den hellige vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for hans folk, selv enfoldige farer ej vild.

allfarveiene er øde, det er ingen veifarende mere - han* har brutt pakten**, foraktet byene***, ikke aktet noget menneske. / {* sankerib.} / {** 2kg 18, 14 fg. 17 fg.} / {*** hab 1, 10.}
vejene er øde, vejfarende borte. han brød sin pagt, agted byer ringe, mennesker regned han ikke.