You searched for: moabittene (Norska - Tjeckiska)

også de regnes for kjemper likesom anakittene, og moabittene kaller dem emitter.
oni také za obry držáni byli jako enakim, ale moábští říkali jim emim.

han slo også moabittene, og moabittene blev davids tjenere og måtte svare ham skatt.
porazil také i moábské, a učiněni jsou moábští služebníci davidovi, a dávali jemu plat.

og den eldste fødte en sønn og kalte ham moab; han er stamfar til moabittene, som er til den dag idag.
i porodila prvorozená syna, a nazvala jméno jeho moáb; onť jest otec moábských až do dnešního dne.

men tidlig om morgenen, da solen gikk op over vannet, så det ut for moabittene som om vannet foran dem var rødt som blod.
potom ráno vstavše, když slunce vzešlo nad těmi vodami, uzřeli moábští naproti ty vody rdějící se jako krev.

men da de kom til israels leir, reiste lsraelittene sig og slo moabittene, som flyktet for dem, og de trengte inn i landet og slo atter moabittene.
tedy povstavše izraelští, porazili moábské, kteříž utíkali před nimi, a oni porazili je porážkou velikou, také i v jejich krajině.

da moabittene fikk høre at kongene hadde draget op for å stride mot dem, blev de alle kalt sammen, så mange som på nogen måte kunde bære våben, og de stilte sig op ved grensen.
všecken pak moáb uslyšev, že by vytáhli králové, aby bojovali proti nim, svolali se všickni, od toho, kterýž se pasem opásati může, a výše, a postavili se na pomezí.

da sa herren til mig: du må ikke angripe moabittene og ikke gi dig i strid med dem; jeg vil ikke gi dig noget av deres land til eiendom, for jeg har gitt lots barn ar til eiendom.
i řekl mi hospodin: neškoď moábským, ani jich popouzej k boji, nebo nedám tobě v zemi jejich dědictví, poněvadž synům lot dal jsem ar v dědictví.

samme dag blev det lest op for folket av moseboken, og der fant de skrevet at ingen ammonitt eller moabitt nogensinne skulde være med i guds menighet,
v ten den čteno jest v knize mojžíšově, tak že lid slyšeti mohl. i nalezeno v ní napsáno, že nemá vjíti ammonitský a moábský do shromáždění božího až na věky,