Şunu aradınız:: roukleed (Afrikanca - Danca)

ek beklee die hemel met swartheid en bedek dit met 'n roukleed.
jeg klæder himlen i sort og hyller den ind i sæk.

'n roukleed het ek oor my vel vasgewerk en my horing in die stof gesteek.
over min hud har jeg syet sæk og boret mit horn i støvel;

weeklaag soos 'n jonkvrou wat oor die bruidegom van haar jeug met 'n roukleed omgord is.
klag som sørgeklædt jomfru over sin ungdoms brudgom!

en ek het my aangesig tot die here god gerig om met vas, en in roukleed en as, my aan gebed en smekinge te wy.
jeg vendte mit ansigt til gud herren for at fremføre bøn og begæring under faste i sæk og aske.

u het my weeklag vir my verander in 'n koordans, u het my roukleed losgemaak en my met vreugde omgord;
du vendte min sorg til dans, løste min sørgedragt, hylled mig i glæde,

en in dié dag roep die here, die here van die leërskare, tot geween en tot rouklag en tot kaalskering en tot omgording van die roukleed;
på hin dag kaldte herren, hærskarers herre, til gråd og sorg, til hovedragning og sæk.

want al die hoofde is kaal en al die baarde is afgeskeer; op al die hande is snye en om die heupe is 'n roukleed.
thi hvert hoved er skaldet, hvert skæg revet af; i alle hænder er der rifter, over alle lænder sæk.

so het hy dan tot voor die poort van die koning gekom; want niemand het met 'n roukleed aan by die poort van die koning mag ingaan nie.
og han kom hen på pladsen foran kongens port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gå ind i kongens port, når man var klædt i sæk.

en toe agab hierdie woorde hoor, het hy sy klere geskeur en 'n roukleed om sy lyf gebind en gevas; hy het ook met die roukleed geslaap en stadig rondgeloop.
da akab hørte de ord, sønderrev han sine klæder og bandt sæk om sin bare krop og fastede, og han sov i sæk og gik sagtelig om.

en ek- toe hulle siek was, het ek 'n roukleed gedra; ek het my siel gekwel met vas, en my gebed het teruggekeer in my boesem.
da de var syge, gik jeg i sæk, med faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket hoved,

en toe die koning die woorde van die vrou hoor, skeur hy sy klere, terwyl hy op die muur verder loop--die mense het gesien hoe daar 'n roukleed onder op sy liggaam was--
da kongen hørte kvindens ord, sønderrev han sine klæder, som han stod der på muren; og folket så da, at han indenunder har sæk på den bare krop.

dan sal daar in plaas van balsemgeur mufheid wees, en in plaas van 'n gordel 'n tou, en in plaas van gevlegte hare kaalheid, en in plaas van 'n pronkgewaad 'n roukleed, brandmerk in plaas van skoonheid.
for vellugt kommer der stank, i stedet for bælte reb, for fletninger skaldet isse, for stadsklæder sæk om hofte, for skønhedsmærke brændemærke.