Şunu aradınız:: celleoverflade (Danca - Fince)

tnf og lymfotoksin eksisterer hovedsageligt som homotrimere, og deres biologiske aktivitet er afhængig af tværbinding af celleoverflade tnf- receptorer.
tnf ja lymfotoksiini esiintyvät lähinnä homotrimeereinä, ja niiden biologinen aktiivisuus riippuu solun pinta- tnfr- risteämisestä.

efalizumab viser dosisafhængig nonlineær farmakokinetik, der kan forklares ved dets mættende, specifikke binding til celleoverflade- receptorerne cd11a.
efalitsumabilla on annoksesta riippuva ei- lineaarinen farmakokinetiikka, joka selittyy sen saturoituvalla spesifisellä sitoutumisella solun cd11a- pintareseptoreihin.

adalimumab binder specifikt til tnf og neutraliserer dennes biologiske funktion ved at blokere dens interaktion med celleoverflade- tnf- receptorerne p55 og p75.
12 adalimumabi sitoutuu spesifisesti tuumorinekroositekijään (tnf) ja neutraloi tnf: n biologisen toiminnan estämällä sen vaikutuksen solukalvon tnf- reseptoreihin (p55 ja p75).

etanercepts virkningsmekanisme menes at være dens kompetitive hæmning af tnf- bindingen til celleoverflade tnf- receptorer, hvilket forhindrer tnf- formidlede cellereaktioner ved at gøre tnf biologisk inaktiv.
etanerseptin vaikutusmekanismin ajatellaan perustuvan siihen, että se estää kilpailevasti tnf: n sitoutumisen solun pinnan tnf- reseptoriin, mikä puolestaan estää tnf- välitteisiä soluvasteita tekemällä tnf: n biologisesti inaktiiviseksi.

tasonermin påvirker morfologien og reducerer proliferationen af endotelceller og modificerer udseendet af specifik celleoverflade og sekretionsproteiner (inkl. adhæsionsmolekyler og proteiner, som påvirker koagulation, interleukiner og hæmatopoietiske vækstfaktorer).
tasonermiini vaikuttaa endoteelisolujen morfologiaan ja vähentää niiden proliferaatiota sekä muuttaa spesifisten solun pintaproteiinien ja sekretoristen proteiinien (adheesiomolekyylit ja hyytymistä säätelevät proteiinit, interleukiinit sekä hematopoieettiset kasvutekijät) ekspressiota.

89 interferoner udøver deres cellulære aktiviteter ved at binde sig til specifikke membranreceptorer på celleoverfladen.
tilu interferonien vaikutus perustuu niiden sitoutumiseen erityisiin solukalvon reseptoreihin.