Şunu aradınız:: skændselen (Danca - Hırvatça)

skændselen åd fra vor ungdom vore fædres gods, deres småkvæg og hornkvæg, sønner og døtre.
baal je proždro trud naših otaca još od mladosti naše: ovce njihove i goveda, nihove kæeri i sinove.

jeg gør ende på skændselen i landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders skændsel.
tako æu iz zemlje istrijebiti sramotu, da se druge žene opomenu i ne èine djela vaših sramotnih.

thi mange som dine byer er dine guder, juda, og mange som gaderne i jerusalem er altrene, i har rejst for skændselen, altrene til af tænde offerild for baal.
jer imaš, o judejo, bogova koliko i gradova! i koliko ima ulica u jeruzalemu, toliko žrtvenika podigoste da kadite baalu.

idet vi se hen til troens begynder og fuldender, jesus, som for den foran ham liggende glædes skyld udholdt et kors, idet han ringeagtede skændselen, og som har taget sæde på højre side af guds trone.
uprimo pogled u poèetnika i dovršitelja vjere, isusa, koji umjesto radosti što je stajala pred njim podnese križ, prezrevši sramotu te sjedi zdesna prijestolja božjega.

som druer i Ørkenen fandt jeg israel, som tidligmodne figner på træet så jeg eders fædre. de kom til baal-peor, til skændselen viede de sig, som efraims elskere blev de en væmmelig hob.
kao grožðe u pustinji naðoh ja izraela, kao rani plod na smokvi vidjeh oce vaše; oni doðoše u baal peor, posvetiše se sramoti i postadoše grozote kao ljubimci njihovi.

de må ikke nærme sig mig for at gøre præstetjeneste for mig, ej heller må de nærme sig nogen af mine hellige ting, det højhellige, men de skal bære deres skændsel og de vederstyggeligheder, de øvede.
više neæe pristupati k meni da mi služe kao sveæenici i neæe više prilaziti mojim najsvetijim svetinjama, nego æe snositi svoju sramotu i gnusobe koje poèiniše.