Şunu aradınız:: fedme (Danca - Latince)

fedme
obesitas

dine landemærker giver han fred, mætter dig med hvedens fedme;
qui posuit fines tuos pacem et adipe frumenti satiat t

med din herlighed kroner du Året, dine vognspor flyder af fedme;
inposuisti homines super capita nostra transivimus per ignem et aquam et eduxisti nos in refrigeriu

gud give dig af himmelens væde og jordens fedme, korn og most i overflod!
det tibi deus de rore caeli et de pinguedine terrae abundantiam frumenti et vin

de kvæges ved dit huses fedme, du læsker dem af din lifligheds strøm;
quoniam qui malignantur exterminabuntur sustinentes autem dominum ipsi hereditabunt terra

på hin dag tager han byrden af din skulder og Åget af din nakke, ja, Åget brister for fedme.
et erit in die illa auferetur onus eius de umero tuo et iugum eius de collo tuo et conputrescet iugum a facie ole

medens abel bragte en gave af sin hjords førstefødte og deres fedme. og herren så til abel og hans offergave,
abel quoque obtulit de primogenitis gregis sui et de adipibus eorum et respexit dominus ad abel et ad munera eiu

derfor sender herren hærskarers herre, svindsot i hans fedme, og under hans herlighed luer en lue som luende ild;
propter hoc mittet dominator deus exercituum in pinguibus eius tenuitatem et subtus gloriam eius succensa ardebit quasi conbustio igni

hent eders fader og eders familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og i skal nyde landets fedme.
et tollite inde patrem vestrum et cognationem et venite ad me et ego dabo vobis omnia bona aegypti ut comedatis medullam terra

som åd deres, slagtofres fedme og drak deres drikofres vin? lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et skjul!
de quorum victimis comedebant adipes et bibebant vinum libaminum surgant et opitulentur vobis et in necessitate vos protegan

men olietræet svarede dem: skulde jeg give afkald på min fedme, for hvilken guder og mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over træerne?
quae respondit numquid possum deserere pinguedinem meam qua et dii utuntur et homines et venire ut inter ligna promovea