Şunu aradınız:: forskrække i mørke (Danca - Latince)

lod mig bo i mørke som de, der for længst er døde.
beth in tenebrosis conlocavit me quasi mortuos sempiterno

de famler i mørke uden lys og raver omkring som drukne.
palpabunt quasi in tenebris et non in luce et errare eos faciet quasi ebrio

ej pesten, der sniger i mørke, ej middagens hærgende sot.
quam magnificata sunt opera tua domine nimis profundae factae sunt cogitationes tua

for den oprigtige oprinder lys i mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
excelsus super omnes gentes dominus super caelos gloria eiu

han spærred min vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine stier i mørke;
semitam meam circumsepsit et transire non possum et in calle meo tenebras posui

da hans lampe lyste over mit hoved, og jeg ved hans lys vandt frem i mørke,
quando splendebat lucerna eius super caput meum et ad lumen eius ambulabam in tenebri

og dertil kommer et helt liv i mørke, sorg og stor kvide, sygdom og kummer.
cunctis diebus vitae suae comedit in tenebris et in curis multis et in aerumna atque tristiti

før sol og lys og måne og stjerner hylles i mørke og der atter kommer skyer efter regn,
antequam tenebrescat sol et lumen et luna et stellae et revertantur nubes post pluvia

og fører dem gennem skybrud. sine avindsmænd gør han til intet, støder fjenderne ud i mørke.
et in diluvio praetereunte consummationem faciet loci eius et inimicos eius persequentur tenebra

men i, brødre! i ere ikke i mørke, så at dagen skulde overraske eder som en tyv.
vos autem fratres non estis in tenebris ut vos dies ille tamquam fur conprehenda

alle himmellys klæder jeg i sorg for dig, hyller dit land i mørke, lyder det fra den herre herren.
omnia luminaria caeli maerere faciam super te et dabo tenebras super terram tuam dicit dominus deu

thi se, de gudløse spænder buen, lægger pilen til rette på strengen for i mørke at ramme de oprigtige af hjertet.
salvum me fac domine quoniam defecit sanctus quoniam deminutae sunt veritates a filiis hominu

den vise har Øjne i hovedet, men tåben vandrer i mørke. men jeg skønnede også, at en og samme skæbne rammer begge.
sapientis oculi in capite eius stultus in tenebris ambulat et didici quod unus utriusque esset interitu

rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag;
cum effuderis esurienti animam tuam et animam adflictam repleveris orietur in tenebris lux tua et tenebrae tuae erunt sicut meridie

da trådte i frem og stod ved bjergets fod, medens bjerget brændte i lys lue helt ind i himmelen, hylet i mørke, skyer og mulm;
et accessistis ad radices montis qui ardebat usque ad caelum erantque in eo tenebrae nubes et calig

thi jeg går til i mørket, mit Åsyn dækkes af mulm.
non enim perii propter inminentes tenebras nec faciem meam operuit calig

det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, for dem er der opgået et lys."
populus qui sedebat in tenebris lucem vidit magnam et sedentibus in regione et umbra mortis lux orta est ei

derfor bliver deres vej det, som slibrige stier, i mørke stødes de ud og snubler deri. thi ulykke sender jeg over dem, hjemsøgelsens År, så lyder det fra herren.
idcirco via eorum erit quasi lubricum in tenebris inpellentur enim et corruent in ea adferam enim super eos mala annum visitationis eorum ait dominu

frygter nogen af jer herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på herrens navn, søge støtte hos sin gud!
quis ex vobis timens dominum audiens vocem servi sui qui ambulavit in tenebris et non est lumen ei speret in nomine domini et innitatur super deum suu

ve dem, der dølger deres råd i det dybe for herren, hvis gerninger sker i mørke, som siger: "hvem ser os, og hvem lægger mærke til os?"
vae qui profundi estis corde ut a domino abscondatis consilium quorum sunt in tenebris opera et dicunt quis videt nos et quis novit no