Şunu aradınız:: hell storm (Danca - Latince)

storm
procella

storm�nd
procella

da søgte jeg skyndsomt tilflugt for rivende storm og uvejr.
vitam meam adnuntiavi tibi posuisti lacrimas meas in conspectu tuo sicut et in promissione tu

så de bliver som strå for vinden, som avner, storm fører bort?
erunt sicut paleae ante faciem venti et sicut favilla quam turbo dispergi

når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund.
quasi tempestas transiens non erit impius iustus autem quasi fundamentum sempiternu

hjemsøges skal du af hærskarers herre under torden og brag og vældigt drøn, storm og vindstød og ædende lue.
eritque repente confestim a domino exercituum visitabitur in tonitru et commotione terrae et voce magna turbinis et tempestatis et flammae ignis devoranti

og se, det blev en stærk storm på søen, så at skibet skjultes af bølgerne; men han sov.
et ecce motus magnus factus est in mari ita ut navicula operiretur fluctibus ipse vero dormieba

for alle dine hyrder skal storm være hyrde, i fangenskab går dine kære; da får du skam og skændsel for al din ondskab.
omnes pastores tuos pascet ventus et amatores tui in captivitatem ibunt et tunc confunderis et erubesces ab omni malitia tu

men herren iod et stærkt vejr fare hen over havet, og en stærk storm rejste sig på havet, så skibet var ved at gå under.
dominus autem misit ventum magnum in mari et facta est tempestas magna in mari et navis periclitabatur conter

herren er langmodig, hans kraft er stor, herren lader intet ustraffet. i uvejr og storm er hans vej, skyer er hans fødders støv.
dominus patiens et magnus fortitudine et mundans non faciet innocentem dominus in tempestate et turbine viae eius et nebulae pulvis pedum eiu

thi vind har de sået, og storm skal de høste, sæd uden spire, der ej giver mel; og gav den, slugte fremmede melet.
quia ventum seminabunt et turbinem metent culmus stans non est in eis germen non faciet farinam quod si et fecerit alieni comedent ea

knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen rod i jorden, så ånder han på dem, de visner; som strå fejer storm dem bort.
et quidem neque plantatos neque satos neque radicato in terra trunco eorum repente flavit in eos et aruerunt et turbo quasi stipulam auferet eo

da ihukom gud noa og alle de vilde dyr og kvæget, som var hos ham i arken; og gud lod en storm fare hen over jorden, så at vandet begyndte at falde;
recordatus autem deus noe cunctarumque animantium et omnium iumentorum quae erant cum eo in arca adduxit spiritum super terram et inminutae sunt aqua

din gudeflok hjælper og redder dig ej på dit råb; en storm bortfejer dem alle, el vindstød tager dem. men den, der lider på mig, skal arve landet og eje mit hellige bjerg.
cum clamaveris liberent te congregati tui et omnes eos auferet ventus tollet aura qui autem fiduciam habet mei hereditabit terram et possidebit montem sanctum meu

stormen
the tempest