Şunu aradınız:: kærlighed er godt (Danca - Latince)

kys mig, giv mig kys af din mund thi din kærlighed er bedre end vin.
fraglantia unguentis optimis oleum effusum nomen tuum ideo adulescentulae dilexerunt t

til løn for min kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel bøn;
iuravit dominus et non paenitebit eum tu es sacerdos in aeternum secundum ordinem melchisedec

det er godt at håbe i stilhed på herrens frelse,
teth bonum est praestolari cum silentio salutare domin

og guldet i det land er godt, bdellium og sjohamsten.
et aurum terrae illius optimum est ibique invenitur bdellium et lapis onychinu

at ty til herren er godt fremfor at stole på fyrster.
beth in quo corriget adulescentior viam suam in custodiendo sermones tuo

at ty til herren er godt fremfor at stole på mennesker;
iustificationes tuas custodiam non me derelinquas usquequaqu

det er godt at takke herren, lovsynge dit navn, du højeste,
parata sedis tua ex tunc a saeculo tu e

glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene.
animus gaudens aetatem floridam facit spiritus tristis exsiccat oss

men håbet beskæmmer ikke; thi guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved den helligånd, som blev given os.
spes autem non confundit quia caritas dei diffusa est in cordibus nostris per spiritum sanctum qui datus est nobi

da nemmer du retfærd, ret og retsind, hvert et spor, som er godt.
tunc intelleges iustitiam et iudicium et aequitatem et omnem semitam bona

lad os udgranske, hvad der er ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
iudicium eligamus nobis et inter nos videamus quid sit meliu

ingen har nogen sinde set gud; dersom vi elske hverandre, bliver gud i os, og hans kærlighed er fuldkommet i os.
deum nemo vidit umquam si diligamus invicem deus in nobis manet et caritas eius in nobis perfecta es

da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit navn, o herre, thi det er godt;
ecce elongavi fugiens et mansi in solitudine diapsalm

betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger vind på, hvad der er godt for alle menneskers Åsyn!
nulli malum pro malo reddentes providentes bona non tantum coram deo sed etiam coram omnibus hominibu

hvor kan jeg hjælpe dig, efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, juda? eders kærlighed er morgentåge, dug, som årle svinder!
quid faciam tibi ephraim quid faciam tibi iuda misericordia vestra quasi nubes matutina et quasi ros mane pertransien

jeg mener altså dette, at det på grund af den forhåndenværende nød er godt for et menneske at være således, som han er.
existimo ergo hoc bonum esse propter instantem necessitatem quoniam bonum est homini sic ess

og præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den vurderingssum, præsten fastsætter, skal gælde.
qui diiudicans utrum bonum an malum sit statuet pretiu

læg mig som en seglring om dit hjerte, som et armbånd om din arm! thi kærlighed er stærk som døden, nidkærhed hård som dødsriget; i dens gløder er brændende glød, dens lue er herrens lue.
pone me ut signaculum super cor tuum ut signaculum super brachium tuum quia fortis est ut mors dilectio dura sicut inferus aemulatio lampades eius lampades ignis atque flammaru

adlyd omhyggeligt alle disse bud, som jeg i dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine børn efter dig vel til evig tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i herren din guds Øjne.
observa et audi omnia quae ego praecipio tibi ut bene sit tibi et filiis tuis post te in sempiternum cum feceris quod bonum est et placitum in conspectu domini dei tu

det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad herren kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din gud.
indicabo tibi o homo quid sit bonum et quid dominus quaerat a te utique facere iudicium et diligere misericordiam et sollicitum ambulare cum deo tu