Şunu aradınız:: lys og mørke (Danca - Latince)

han drog en kreds over vandene, der, hvor lys og mørke skilles.
terminum circumdedit aquis usque dum finiantur lux et tenebra

de sad i mulm og mørke, bundne i pine og jern,
moab lebes spei meae in idumeam extendam calciamentum meum mihi alienigenae amici facti sun

i skumringen henimod aften, da nat og mørke brød frem.
in obscuro advesperascente die in noctis tenebris et caligin

før sol og lys og måne og stjerner hylles i mørke og der atter kommer skyer efter regn,
antequam tenebrescat sol et lumen et luna et stellae et revertantur nubes post pluvia

mulm og mørke løse den ind, tåge lægge sig over den, formørkelser skræmme den!
obscurent eum tenebrae et umbra mortis occupet eum caligo et involvatur amaritudin

i ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende ild og til mulm og mørke og uvejr,
non enim accessistis ad tractabilem et accensibilem ignem et turbinem et caliginem et procella

de famler i mørke uden lys og raver omkring som drukne.
palpabunt quasi in tenebris et non in luce et errare eos faciet quasi ebrio

han hyller sine hænder i lys og sender det ud imod målet;
in manibus abscondit lucem et praecipit ei ut rursus advenia

ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
vae qui dicitis malum bonum et bonum malum ponentes tenebras lucem et lucem tenebras ponentes amarum in dulce et dulce in amaru

thi budet er en lygte, læren lys, og tugtens revselse livets vej
quia mandatum lucerna est et lex lux et via vitae increpatio disciplina

men han forlangte lys og sprang ind og faldt skælvende ned for paulus og silas.
petitoque lumine introgressus est et tremefactus procidit paulo et sila

eller skuer han ud over jorden, se da er der trængsel og mørke, knugende mulm; i bælgmørke er han stødt ud.
et ad terram intuebitur et ecce tribulatio et tenebrae dissolutio angustia et caligo persequens et non poterit avolare de angustia su

send dit lys og din sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg og til dine boliger,
manus tua gentes disperdit et plantasti eos adflixisti populos et expulisti eo

og lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke.
et lux in tenebris lucet et tenebrae eam non conprehenderun

herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? herren er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes?
huic david ad te domine clamabo deus meus ne sileas a me nequando taceas a me et adsimilabor descendentibus in lacu

man tænder heller ikke et lys og sætter det under skæppen, men på lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i huset.
neque accendunt lucernam et ponunt eam sub modio sed super candelabrum ut luceat omnibus qui in domo sun

eller hvilken kvinde, som har ti drakmer og taber een drakme, tænder ikke lys og fejer huset og søger med flid, indtil hun finder den?
aut quae mulier habens dragmas decem si perdiderit dragmam unam nonne accendit lucernam et everrit domum et quaerit diligenter donec invenia

den, som elsker sin broder, bliver i lyset, og der er ingen forargelse i ham.
qui diligit fratrem suum in lumine manet et scandalum in eo non es

det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, for dem er der opgået et lys."
populus qui sedebat in tenebris lucem vidit magnam et sedentibus in regione et umbra mortis lux orta est ei

da solen var gået ned og mørket faldet på, viste der sig en rygende ovn med en flammende ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne kroppe.
cum ergo occubuisset sol facta est caligo tenebrosa et apparuit clibanus fumans et lampas ignis transiens inter divisiones illa