Şunu aradınız:: skyerne (Danca - Latince)

og skyerne lader den strømme og dryppe på mange folk.
qui de nubibus fluunt quae praetexunt cuncta desupe

ved hans kundskab brød strømmene frem, lader skyerne dug dryppe ned.
sapientia illius eruperunt abyssi et nubes rore concrescun

skyerne skjuler ham, så han ej ser, på himlens runding går han!"
nubes latibulum eius nec nostra considerat et circa cardines caeli perambula

hvem er så viis, at han tæller skyerne, hvem hælder himmelens vandsække om,
quis enarravit caelorum rationem et concentum caeli quis dormire facie

når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne,
cumque obduxero nubibus caelum apparebit arcus meus in nubibu

bjergene ser dig og skælver. skyerne nedsender regnskyl, og afgrunden løfter sin røst.
viderunt te et doluerunt montes gurges aquarum transiit dedit abyssus vocem suam altitudo manus suas levavi

løft dit blik imod himlen og se, læg mærke til skyerne, hvor højt de, er over dig!
suspice caelum et intuere et contemplare aethera quod altior te si

du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger;
laudamini in nomine sancto eius laetetur cor quaerentium dominu

man får aldrig sået, når man kigger efter vinden, og aldrig høstet, når man ser efter skyerne.
qui observat ventum non seminat et qui considerat nubes numquam mete

der er ingen som jesjuruns gud, der farer frem over himmelen for at hjælpe dig, over skyerne i sin højhed!
non est alius ut deus rectissimi ascensor caeli auxiliator tuus magnificentia eius discurrunt nube

se, du er en libanonceder med smukke grene og skyggefuld krone, høj af vækst, hvis top rager op i skyerne;
ecce assur quasi cedrus in libano pulcher ramis et frondibus nemorosus excelsusque altitudine et inter condensas frondes elevatum est cacumen eiu

derfor, så siger den herre herren: fordi den blev høj af vækst og løftede sin krone op i skyerne og hjertet hovmodede sig over dens højde,
propterea haec dicit dominus deus pro eo quod sublimatus est in altitudine et dedit summitatem suam virentem atque condensam et elevatum est cor eius in altitudine su

når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem gud og hvert levende væsen, det er alt kød på jorden."
eritque arcus in nubibus et videbo illum et recordabor foederis sempiterni quod pactum est inter deum et inter omnem animam viventem universae carnis quae est super terra

jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i torn og tidsel; og skyerne giver jeg påbud om ikke at sende den regn.
et ponam eam desertam non putabitur et non fodietur et ascendent vepres et spinae et nubibus mandabo ne pluant super eam imbre

er skyerne fulde af regn, så gyder de den ud over jorden; og falder et træ mod syd eller nord; så bliver det liggende der, hvor det falder.
si repletae fuerint nubes imbrem super terram effundent si ceciderit lignum ad austrum aut ad aquilonem in quocumque loco ceciderit ibi eri

se, han kommer med skyerne, og hvert Øje skal se ham, også de, som have gennemstunget ham, og alle jordens stammer skulle jamre ved hans komme. ja, amen!
ecce venit cum nubibus et videbit eum omnis oculus et qui eum pupugerunt et plangent se super eum omnes tribus terrae etiam ame

den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en Ødelæggelsens og Ødets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag,
dies irae dies illa dies tribulationis et angustiae dies calamitatis et miseriae dies tenebrarum et caliginis dies nebulae et turbini