Şunu aradınız:: fællesbetegnelser (Danca - Maltaca)

internationale fællesbetegnelser
isem internazzjonali mhux proprjetarju.

(23) komitéen præciserede for det første, at (...) en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse kun kan anses for at være blevet en fællesbetegnelse for en produkttype, hvis en betydelig andel af den berørte befolkning i det pågældende område ikke længere anser betegnelsen for fortsat at være en geografisk betegnelse (...); hvad angår det område, hvor ændringen i opfattelsen skal have fundet sted, må situationen i hele det europæiske fællesskab tages i betragtning, da forordningen gælder for hele fællesskabet, og da fællesskabet anses for at være et samlet marked. det er derfor ikke muligt udelukkende eller hovedsageligt at vurdere situationen i en enkelt medlemsstat isoleret betragtet. ifølge forordningens artikel 3 skal der tages hensyn til de faktiske forhold i den medlemsstat, hvor navnet har sin oprindelse, og i det traditionelle forbrugsområde samt til de faktiske forhold i andre medlemsstater og til de relevante nationale retsforskrifter eller ef-retsforskrifter. (...) spørgsmålet om, hvem der indgår i den berørte befolkning, afhænger af produkttypen og af, hvilket publikum produktet henvender sig til. i det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om en ost, der i det væsentlige forbruges af den endelige forbruger (men også af kommercielle købere såsom restauranter, levnedsmiddelindustrien m.v.), er målgruppen den samlede befolkning. det er derfor befolkningen i al almindelighed, der ikke længere skal anse den pågældende betegnelse for at være en geografisk betegnelse. med henblik på at vurdere befolkningens opfattelse kan der både foretages "direkte" undersøgelser, såsom opinionsundersøgelser eller andre former for rundspørger, og benyttes "indirekte" oplysninger som f.eks. produktionens og forbrugets størrelse, de anvendte etiketters type og art, typen og arten af den reklame, der benyttes for produkterne, og angivelser i leksika m.v.
(23) il-kumitat beda billi qal li "[…] denominazzjoni ta'oriġini jew indikazzjoni ġeografika tista'titqies li saret l-isem komuni ta'prodott biss meta fit-territorju rilevanti ma jkun hemm l-ebda parti sinifikanti mill-pubbliku kkonċernat li għadu jikkunsidra l-indikazzjoni bħala indikazzjoni ġeografika […]; rigward it-territorju fejn it-trasformazzjoni għandha tkun saret, is-sitwazzjoni fil-komunità ewropea bħala ħaġa waħda għandha tiġi meqjusa, fid-dawl ta'l-iskop fil-komunità kollha tar-regolament u l-konsiderazzjoni tal-komunità ewropea li tikkonsisti f’suq wieħed. għalhekk mhuwiex possibbli li tiġi kkunsidrata esklussivament jew primarjament is-sitwazzjoni fi stat membru waħdu. l-artikolu 3 tar-regolament jiddisponi għal konsiderazzjoni ta'l-istat membru ta'oriġini, l-istati membri li jikkunsmaw u l-istati membri l-oħra, inkluża l-leġislazzjoni rilevanti tal-komunità u dik nazzjonali […] dwar il-pubbliku kkonċernat, l-istima tkun tiddependi fuq it-tip ta'prodott u l-pubbliku li huwa indirizzat għalih il-prodott. fil-każ preżenti, ladarba l-prodott huwa ġobon għall-konsum primarjament mill-konsumatur finali (iżda wkoll minn xerrejja kummerċjali, bħal ristoranti, fabbriki ta'l-ikel eċċ), il-pubbliku ġenerali huwa rilevanti. għalhekk, huwa mal-pubbliku ġenerali li d-denominazzjoni jew l-indikazzjoni in kwistjoni tkun tilfet it-tifsira ġeografika oriġinali tagħha. fid-determinazzjoni ta'x’inhi l-perċezzjoni ġenerali tal-pubbliku, huma rilevanti kemm miżuri diretti", bħal stħarriġ dwar opinjonijiet u stħarriġ ieħor, u miżuri "indiretti" bħall-livell tal-produzzjoni u l-konsum, it-tip u n-natura ta'tikkettjar użati, it-tip u n-natura tar-reklamar użat dwar dawn il-prodotti, użu fid-dizzjunarji, eċċ.