Şunu aradınız:: parmalat (Danca - Slovence)

redningsstøtte til parmalat-leverandører
pomoč za reševanje za dobavitelje skupini parmalat

støtteordning: støtte til mælkeproducenter — parmalat
namen: pomoč proizvajalcem mleka – parmalat

støtteordning: redningsstøtte til leverandører til parmalat
naziv: pomoč za reševanje v korist dobaviteljev parmalata

ekstraordinære støtteudbetalinger til landbruget (parmalat) — italien (
• pomoč proizvajalcem mleka (parmalat) – francija (

formål: at yde støtte til mælkeproducenter, der er blevet finansielt svækket af økonomiske tab, fordi parmalat-koncernen er gået fallit
cilj: pomagati mlečnim obratom, ki so finančno šibki zaradi nepokritih terjatev kot posledica stečaja skupine parmalat

formål: at yde supplerende lånegarantier og suspension af de sociale bidrag i tolv måneder for landbrugere, der har leveret mælk til parmalat-selskaber i de sidste seks måneder inden konkursen, men som ikke er blevet betalt for den leverede mælk
cilj: zagotoviti pomožno jamstvo pri posojilu in 12 mesecih ukinjene socialni varnosti kmetom, ki so oskrbovali družbe parmalat, 6 mesecev pred prisilno upravo in za dobavljeno mleko niso bili plačani

på det uformelle Økofin-råd (april 2002), der blev afholdt i oviedo i kølvandet på enron-skandalen, forpligtede kommissionen sig til at analysere spørgsmålet om kreditvurderingsbureauer. derefter vedtog europa-parlamentet i februar 2004 en beslutning om kreditvurderingsinstitutter [1] på grundlag af en rapport udarbejdet på eget initiativ af parlamentets udvalg om Økonomi og valuta [2], hvori kommissionen blev opfordret til at foretage en vurdering af det eventuelle behov for lovgivning på dette område. efter parmalat-skandalen klarlagde i marts 2004 kommissionen i samarbejde med europa-parlamentet og medlemsstaterne de væsentligste reguleringsspørgsmål i forbindelse med kreditvurderingsbureauer. i juli 2004 bad kommissionen det europæiske værdipapirreguleringsudvalg (committee of european securities regulators — "cesr") bistå den med tekniske analyser og rådgivning, så den kunne vurdere behovet for at indføre europæisk lovgivning eller andre løsninger. cesr afleverede sine råd til kommissionen i marts 2005 [3]. i mellemtiden er der som led i kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (fsap) blevet vedtaget en række afgørende eu-retlige foranstaltninger med væsentlige konsekvenser for kreditvurderingsbureauerne. desuden har international organisation of securities commissions (iosco) i december 2004 offentliggjort sin grundlæggende adfærdskodeks for kreditvurderingsbureauer ("iosco-kodeksen") [4].
komisija se je po škandalu v primeru enron na neformalnem srečanju ekonomsko-finančnega sveta v oviedu (aprila 2002) zavezala, da bo analizirala področje bonitetnih agencij. evropski parlament je nato (februarja 2004) sprejel resolucijo o bonitetnih agencijah [1], ki je sledila poročilu, ki ga je na lastno pobudo pripravil odbor za ekonomske in monetarne zadeve [2], s katerim je pozval komisijo, naj oceni potrebo (če obstaja) po zakonodajnem ukrepanju na tem področju. marca 2004, po škandalu v primeru parmalat, je komisija v sodelovanju z evropskim parlamentom in državami članicami določila glavna regulativna vprašanja, ki zbujajo skrb v zvezi z bonitetnimi agencijami. julija 2004 je komisija zaprosila odbor evropskih regulativnih organov s področja vrednostnih papirjev ("cesr"), naj ji pripravi tehnično analizo in nasvete za oceno potrebe po sprejetju evropske zakonodaje ali drugih rešitev. cesr je komisiji svetoval marca 2005 [3]. medtem so bili v sklopu komisijinega akcijskega načrta za finančne storitve (fsap) sprejeti številni ključni zakonodajni ukrepi eu, ki imajo pomembne posledice za bonitetne agencije. poleg tega je decembra 2004 mednarodno združenje nadzornikov trga vrednostnih papirjev ("iosco") objavilo kodeks osnovnih načel ravnanja za bonitetne agencije (code of conduct fundamentals for credit rating agencies) ("kodeks iosco") [4].