Şunu aradınız:: allah bolehkah aku menangis (Endonezce - Danca)

aku menangis dan berpuasa, tetapi mereka menghina aku
thi nidkærhed for dit hus har fortæret mig, spotten mod dig er faldet på mig:

bukankah aku menangis bersama orang yang kesusahan, dan mengasihani orang yang berkekurangan
mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min sjæl for den fattiges skyld?

lalu bertanyalah saul kepada allah, "bolehkah aku menyerang orang filistin? apakah mereka akan kauserahkan ke tangan israel?" tetapi pada hari itu allah tidak menjawabnya
så rådspurgte saul gud:"skal jeg drage ned efter filisterne? vil du give dem i israels hånd?" men han svarede ham ikke den dag.

siang malam aku menangis, hanya air mata makananku. sepanjang hari musuhku bertanya, "di mana allahmu?
min sjæl tørster efter gud, den levende gud; når skal jeg komme og stedes for guds Åsyn?

sebab sebentar saja tuhan marah, kebaikan-nya berlangsung seumur hidup. di waktu malam aku menangis, tetapi fajar membawa kegembiraan
lovsyng herren, i hans fromme, pris hans hellige navn!

dengarlah doaku ya tuhan, perhatikanlah permohonanku; jangan tinggal diam bila aku menangis. seperti semua nenek moyangku, cuma sebentar saja aku menumpang pada-mu
når du tugter en mand med straf for hans brøde, smuldrer du hans herlighed hen som møl; kun et Åndepust er hvert menneske. - sela.

tuhan menyuruh aku memberitahukan kesedihanku kepada umat-nya. aku harus berkata begini, "biarlah aku menangis tiada hentinya, siang malam bercucuran air mata. sebab bangsaku luka parah dan sangat menderita
og du skal sige dette ord til dem: mine Øjne skal rinde med gråd ved nat og ved dag og aldrig høre op; thi mit folks jomfruelige datter ligger lemlæstet hårdt, såret er såre svart.

ia berkata kepada anak buahnya, "semoga tuhan menjaga jangan sampai aku berbuat jahat terhadap rajaku yang telah dipilih tuhan. sedikit pun tak boleh aku menyakitinya, karena dia raja pilihan tuhan!
men han svarede sine mænd: "herren lade det være langt fra mig! slig en gerning gør jeg ikke mod min herre, jeg lægger ikke hånd på herrens salvede; thi herrens salvede er han!" og david satte sine mænd strengt i rette og tillod dem ikke at overfalde saul.