Şunu aradınız:: ad terram and in forma crucis (Latince - Danca)

profectus ergo iacob venit ad terram orientale
derpå fortsatte jakob sin vandring og drog til Østens børns land.

egressus inde venit verno tempore ad terram quae ducit efratham in qua cum parturiret rahe
derpå brød de op fra betel, da de endnu var et stykke vej fra efrat, skulde rakel føde, og hendes fødselsveer var hårde.

et intrabit in regnum rex austri et revertetur ad terram sua
men denne falder ind i sydens konges rige; dog må han vende hjem til sit land.

qui cum in forma dei esset non rapinam arbitratus est esse se aequalem de
han, som, da han var i guds skikkelse ikke holdt det for et rov at være gud lig,

sed ad terram et ad cognationem meam proficiscaris et inde accipias uxorem filio meo isaa
men drage til mit land og min hjemstavn og tage min søn isak en hustru derfra!"

et scietis quia ego dominus cum induxero vos ad terram israhel in terram pro qua levavi manum meam ut darem eam patribus vestri
og i skal kende, at jeg er herren, når jeg fører eder til israels jord, det land, jeg med løftet hånd svor at give eders fædre.

ad terram prosternent te et filios qui in te sunt et non relinquent in te lapidem super lapidem eo quod non cognoveris tempus visitationis tua
og de skulle lægge dig helt øde og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelses tid."

fili hominis cane lugubre super multitudine aegypti et detrahe eam ipsam et filias gentium robustarum ad terram ultimam cum his qui descendunt in lacu
menneskesøn, klag over Ægyptens larmende hob; syng klagesang over den, du og folkenes kvinder! far ned i underverdenen blandt dem, der steg ned i dybet!

et cum egressus esset ad terram occurrit illi vir quidam qui habebat daemonium iam temporibus multis et vestimento non induebatur neque in domo manebat sed in monumenti
men da han trådte ud på landjorden, mødte der ham en mand fra byen, som i lang tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft klæder på og ikke opholdt sig i hus, men i gravene.

cum autem ascendisset nabuchodonosor rex babylonis ad terram nostram diximus venite et ingrediamur hierusalem a facie exercitus chaldeorum et a facie exercitus syriae et mansimus in hierusale
men da kong nebukadrezar af babel faldt ind i landet, sagde vi: kom, lad os ty til jerusalem for kaldæernes og aramernes hære! og vi slog os ned i jerusalem."

exercuit etiam potestatem super cunctos reges a fluvio eufraten usque ad terram philisthinorum id est usque ad terminos aegypt
han herskede over alle konger fra floden til filisternes land og Ægyptens grænse.

quibus transactis locutus est fratribus suis post mortem meam deus visitabit vos et ascendere faciet de terra ista ad terram quam iuravit abraham isaac et iaco
josef så børn i tredje led af efraim; også børn af manasses søn makir fødtes på josefs knæ.

disperdite satorem de babylone et tenentem falcem in tempore messis a facie gladii columbae unusquisque ad populum suum convertetur et singuli ad terram suam fugien
udryd af babel den, der sår, og den, der svinger le i høstens tid! for det hærgende sværd vender enhver hjem til sit folk, enhver flyr til sit land.

et ascendit david et viri eius et agebant praedas de gesuri et de gedri et de amalechitis hii enim pagi habitabantur in terra antiquitus euntibus sur usque ad terram aegypt
og david og hans mænd drog op og plyndrede hos gesjuriterne, gizriterne og amalekiterne; thi de boede i landet fra telam hen imod sjur og hen til Ægypten;

quam ob rem non elevabuntur in altitudine sua omnia ligna aquarum neque ponent sublimitatem suam inter nemorosa atque frondosa nec stabunt in sublimitate eorum omnia quae inrigantur aquis quia omnes traditi sunt in mortem ad terram ultimam in medio filiorum hominum ad eos qui descendunt in lacu
for at ingen træer ved vande skal hovmode sig over deres vækst og løfte deres krone op i skyerne og gøre sig til af deres højde, ingen træer, som smager vand; thi alle er hjemfaldne til døden og må til underverdenen, midt iblandt menneskens børn, blandt dem, der steg ned i graven.

tulit itaque iahel uxor aber clavum tabernaculi adsumens pariter malleum et ingressa abscondite et cum silentio posuit supra tempus capitis eius clavum percussumque malleo defixit in cerebrum usque ad terram qui soporem morti socians defecit et mortuus es
men jael, hebers hustru, greb en teltpæl og tog en hammer i hånden, listede sig ind til ham og slog pælen igennem hans tinding, så den trængte ned i jorden; thi han var faldet i dyb søvn, træt som han var; således døde han.