Şunu aradınız:: alarum (Latince - Danca)

vae terrae cymbalo alarum quae est trans flumina aethiopia
hør land med de surrende vinger hinsides Ætiopiens strømme,

quia fuisti adiutor meus et in velamento alarum tuarum exultab
hos gud er min hjælp og min Ære, min stærke klippe, min tilflugt har jeg i gud;

inhabitabo in tabernaculo tuo in saecula protegar in velamento alarum tuarum diapsalm
du lod dit folk friste ondt, iskænked os døvende vin.

quemadmodum multiplicasti misericordiam tuam deus filii autem hominum in tegmine alarum tuarum sperabun
lad undergang uventet ramme ham, lad garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i graven.

a resistentibus dexterae tuae custodi me ut pupillam oculi sub umbra alarum tuarum proteges m
jeg har altid herren for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

et vocem alarum animalium percutientium alteram ad alteram et vocem rotarum sequentium animalia et vocem commotionis magna
og suset af de levende væseners vinger, der rørte hverandre, og samtidig lyden af hjulene og larmen af jordskælvet.

et habebant loricas sicut loricas ferreas et vox alarum earum sicut vox curruum equorum multorum currentium in bellu
og de havde pansere som jernpansere; og lyden af deres vinger var som lyd af stridsvogne, når mange heste fare ud til kamp.

et ibit per iudam inundans et transiens usque ad collum veniet et erit extensio alarum eius implens latitudinem terrae tuae o emmanuhe
styrte ind i juda, skylle over, vælte frem og nå til halsen; og dens udbredte vinger skal fylde dit land, så vidt det når immanuel!

et dices haec dicit dominus deus aquila grandis magnarum alarum longo membrorum ductu plena plumis et varietate venit ad libanum et tulit medullam cedr
sig: så siger den herre herren: den store Ørn med vældigt vingefang, lange vinger, tæt fjederham og brogede farver kom til libanon og tog cederens top;

et audiebam sonum alarum quasi sonum aquarum multarum quasi sonum sublimis dei cum ambularent quasi sonus erat multitudinis ut sonus castrorum cumque starent dimittebantur pinnae eoru
og når de gik, lød vingesuset for mig som mange vandes brus, som den almægtiges røst; det buldrede som en hær.