Şunu aradınız:: callum et terram omnibus viis necessa (Latince - Danca)

vir duplex animo inconstans in omnibus viis sui
en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.

advocabit caelum desursum et terram discernere populum suu
min mund skal tale visdom, mit hjerte udgransker indsigt;

qui fecit caelum et terram mare et omnia quae in ei
de taler om dine ræddelige gerningers vælde, om din storhed vil jeg vidne;

confessio eius super caelum et terram et exaltabit cornu populi sui hymnus omnibus sanctis eius filiis israhel populo adpropinquanti sib
han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af israels børn, det folk, der står ham nær. halleluja!

posuit desertum in stagna aquarum et terram sine aqua in exitus aquaru
med hedninger blandede de sig og gjorde deres gerninger efter;

facilius est autem caelum et terram praeterire quam de lege unum apicem cader
men det er lettere, at himmelen og jorden forgå, end at en tøddel af loven bortfalder.

dixitque dominus ad me ecce coepi tradere tibi seon et terram eius incipe possidere ea
derpå sagde herren til mig: "se, jeg har allerede begyndt at give sihon og hans land i din magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans land i besiddelse!"

si enim custodieritis mandata quae ego praecipio vobis et feceritis ea ut diligatis dominum deum vestrum et ambuletis in omnibus viis eius adherentes e
thi hvis i vogter vel på alle disse bud, som jeg i dag pålægger eder at holde, så i elsker herren eders gud og vandrer på alle hans veje og hænger fast ved ham,

et conteram superbiam duritiae vestrae daboque caelum vobis desuper sicut ferrum et terram aenea
jeg vil bryde eders hovmodige trods, jeg vil gøre eders himmel som jern og eders jord som kobber.

et vidi caelum novum et terram novam primum enim caelum et prima terra abiit et mare iam non es
og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den forrige himmel og den forrige jord var veget bort, og havet var ikke mere.

dixit ergo ioseph ad populos en ut cernitis et vos et terram vestram pharao possidet accipite semina et serite agro
derpå sagde josef til folket: "nu har jeg købt eder og eders jord til farao; nu har i såsæd til jorden;

sicut fecerat filiis esau qui habitant in seir delens horreos et terram eorum illis tradens quam possident usque in praesen
ligesom han gjorde for esaus sønner, der bor i se'ir, for hvem han udryddede horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og de bor der den dag i dag.

et faciet ut muniat maozim cum deo alieno quem cognovit et multiplicabit gloriam et dabit eis potestatem in multis et terram dividet gratuit
i de faste borge lægger han den fremmede guds folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem magt over mange, og han uddeler land til løn.

et pascent terram assur in gladio et terram nemrod in lanceis eius et liberabit ab assur cum venerit in terram nostram et cum calcaverit in finibus nostri
da bliver jakobs rest i de mange folkeslags midte som dug, der kommer fra herren, som regnens dråber på græs, der ikke venter på nogen eller bier på menneskens børn.

et iuravit per viventem in saecula saeculorum qui creavit caelum et ea quae in illo sunt et terram et ea quae in ea sunt et mare et quae in eo sunt quia tempus amplius non eri
og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, som bar skabt himmelen, og hvad deri er, og jorden, og hvad derpå er, og havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives tid;

et dicentes viri quid haec facitis et nos mortales sumus similes vobis homines adnuntiantes vobis ab his vanis converti ad deum vivum qui fecit caelum et terram et mare et omnia quae in eis sun
men da apostlene, barnabas og paulus, hørte dette, sønderreve de deres klæder og sprang ind i skaren,

accidit autem ut occurreret absalom servis david sedens mulo cumque ingressus fuisset mulus subter condensam quercum et magnam adhesit caput eius quercui et illo suspenso inter caelum et terram mulus cui sederat pertransivi
absalon selv stødte på nogle af davids folk; absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort.