Şunu aradınız:: consolatione (Latince - Danca)

nam qui prophetat hominibus loquitur aedificationem et exhortationem et consolatione
men den, som profeterer, taler mennesker til opbyggelse og formaning og trøst.

paupercula tempestate convulsa absque ulla consolatione ecce ego sternam per ordinem lapides tuos et fundabo te in sapphyri
du arme, forblæste, utrøstede! se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer,

multa mihi fiducia est apud vos multa mihi gloriatio pro vobis repletus sum consolatione superabundo gaudio in omni tribulatione nostr
jeg har stor frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af trøst, jeg strømmer over af glæde under al vor trængsel.

ideo consolati sumus in consolatione autem nostra abundantius magis gavisi sumus super gaudium titi quia refectus est spiritus eius ab omnibus vobi
derfor ere vi blevne trøstede. men til vor trøst kom end yderligere glæden over titus's glæde, fordi hans Ånd har fået vederkvægelse fra eder alle.

ecclesia quidem per totam iudaeam et galilaeam et samariam habebat pacem et aedificabatur ambulans in timore domini et consolatione sancti spiritus replebatu
så havde da menigheden fred over hele judæa og galilæa og samaria, og den opbyggedes og vandrede i herrens frygt, og ved den helligånds formaning voksede den.

evolutis autem multis diebus mortua est filia suae uxor iudae qui post luctum consolatione suscepta ascendebat ad tonsores ovium suarum ipse et hiras opilio gregis odollamita in thamna
lang tid efter døde judas hustru, sjuas datter; og da juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin ven, hira fra adullam, up til dem, der klippede hans får i timna.