Şunu aradınız:: digna vox (Latince - Danca)

vox
stemme

vox regis
la voix de

eis vox vobis
stemme til dig

vana sunt opera et risu digna in tempore visitationis suae peribun
tomhed er de, et dårende værk; når deres hjemsøgelses tid kommer, er det ude med dem.

vox domini intercidentis flammam igni
min styrke, mit skjold er herren, mit hjerte stoler på ham. jeg fik hjælp, mit hjerte jubler, jeg takker ham med min sang.

et nos quidem iuste nam digna factis recipimus hic vero nihil mali gessi
og vi ere det med rette; thi vi få igen, hvad vore gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."

vox belli in terra et contritio magn
krigslarm lyder i landet, alt bryder sammen.

eco vox clamantis in deserto tempus breve est
Øko stemme af en grædende i ørkenen tid er kort

o viri ad vos clamito et vox mea ad filios hominu
jeg kalder på eder, i mænd, løfter min røst til menneskens børn.

vox domini confringentis cedros et confringet dominus cedros liban
thi herrens gerning ænser de ikke, ej heller hans hænders værk. han nedbryde dem og opbygge dem ej!

rugitus leonis et vox leaenae et dentes catulorum leonum contriti sun
løvens brøl og vilddyrets glam ungløvernes tænder slås ud;

vox clamoris pastorum et ululatus optimatium gregis quia vastavit dominus pascuam eoru
hør, hvor hyrderne skriger, hvor hjordens ypperste jamrer! thi herren hærger deres græsgange,

vox flagelli et vox impetus rotae et equi frementis et quadrigae ferventis equitis ascendenti
hør smæld og raslende vogne, jagende heste,

flores apparuerunt in terra tempus putationis advenit vox turturis audita est in terra nostr
blomster ses i landet, sangens tid er kommet, turtelduens kurren høres i vort land;

et erit in die illa dicit dominus vox clamoris a porta piscium et ululatus a secunda et contritio magna a collibu
den dag skal det ske, så lyder det fra herren: hør skrig fra fiskeporten og jamren fra den nye bydel. fra højene et vældigt brag!

quia vox lamentationis audita est de sion quomodo vastati sumus et confusi vehementer quia dereliquimus terram quoniam deiecta sunt tabernacula nostr
thi klageråb høres fra zion: "hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra landet, thi de brød vore boliger ned."

et accubabunt in medio eius greges omnes bestiae gentium et onocrotalus et ericius in liminibus eius morabuntur vox cantantis in fenestra corvus in superliminari quoniam adtenuabo robur eiu
hjorde skal lejre sig deri, hvert slettens dyr; på dets søjlehoveder sover pelikan og rørdrum, i vinduet skriger uglen, ravnen på tærsklen.