Şunu aradınız:: diximus (Latince - Danca)

et diximus extruamus nobis altare non in holocausta neque ad victimas offerenda
derfor tænkte vi: lad os bygge dette alter, ikke til brændoffer eller slagtoffer,

qui responderunt vidimus tecum esse dominum et idcirco nunc diximus sit iuramentum inter nos et ineamus foedu
men de svarede: "vi ser tydeligt, at herren er med dig, derfor har vi tænkt: lad der blive et edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en pagt med dig,

fecit ergo ezechias universa quae diximus in omni iuda operatusque est bonum et rectum et verum coram domino deo su
således gik ezekias frem i hele juda, og han gjorde, hvad der var godt, ret og sandt for herren hans guds Åsyn.

filias nostras eis dare non possumus constricti iuramento et maledictione qua diximus maledictus qui dederit de filiabus suis uxorem beniami
vi kan jo ikke give dem nogen af vore døtre til Ægte!" israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "forbandet være den, som giver benjaminiterne en hustru!"

invenimur autem et falsi testes dei quoniam testimonium diximus adversus deum quod suscitaverit christum quem non suscitavit si mortui non resurgun
men vi blive da også fundne som falske vidner om gud, fordi vi have vidnet imod gud, at han oprejste kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

cum autem ascendisset nabuchodonosor rex babylonis ad terram nostram diximus venite et ingrediamur hierusalem a facie exercitus chaldeorum et a facie exercitus syriae et mansimus in hierusale
men da kong nebukadrezar af babel faldt ind i landet, sagde vi: kom, lad os ty til jerusalem for kaldæernes og aramernes hære! og vi slog os ned i jerusalem."

igitur duodecimi mensis quem adar vocari ante iam diximus tertiadecima die quando cunctis iudaeis interfectio parabatur et hostes eorum inhiabant sanguini versa vice iudaei superiores esse coeperunt et se de adversariis vindicar
på den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned, det er den dag, da kongens befaling og forordning skulde udføres, den dag, da jødernes fjender havde håbet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev jøderne, der på den dag skulde overvælde deres avindsmænd,