Şunu aradınız:: ego igitur abest (Latince - Danca)

ego igitur sic curro non quasi in incertum sic pugno non quasi aerem verberan
jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der ikke slår i luften;

ego igitur levavi manum meam super eos in deserto ne inducerem eos in terram quam dedi eis fluentem lacte et melle praecipuam terrarum omniu
og jeg løftede min hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det land, jeg havde givet dem, et land, der flydler med mælk og honning, det dejligste af alle lande,

omnes servi regis et cunctae quae sub dicione eius sunt norunt provinciae quod sive vir sive mulier invocatus interius atrium regis intraverit absque ulla cunctatione statim interficiatur nisi forte rex auream virgam ad eum tetenderit pro signo clementiae atque ita possit vivere ego igitur quomodo ad regem intrare potero quae triginta iam diebus non sum vocata ad eu
alle kongens tjenere og folkene i kongeos lande ved, at der for enhver, mand eller kvinde, som ukaldet går ind til kongen i den inderste gård, kun gælder een lov, den, at han skal lide døden, medmindre kongen rækker sit gyldne septer ud imod ham; i så fald beholder han livet. men jeg har nu i tredive dage ikke været kaldt til kongen!