Şunu aradınız:: ego meos (Latince - Danca)

ego sum
her er jeg

ego amo te
jeg elsker jer

ego vos proteget
jeg beskytter dig

ego princeps sum,
i am the chief,

ego sum panis vita
jeg er livets brød.

confidite ego vici mundum
take courage;

dixitque abraham ego iurab
da svarede abraham: "jeg vil sværge!"

ego cotidie ad forum venio
every day i come to the forum

ego mandavi sanctificatis meis et vocavi fortes meos in ira mea exultantes in gloria me
jeg har opbudt min viede hær til at tjene min vrede og kaldt mine helte hid, de jublende, stolte.

audite quaeso sermones meos et agetis paenitentia
"hør dog, hør mine ord, lad det være trøsten, i giver!

dilatabis gressus meos subtus me et non deficient tali me
du skaffede plads for mine skridt, mine ankler vaklede ikke.

vav et fregit ad numerum dentes meos cibavit me ciner
mine tænder lod han bide i flint, han trådte mig i støvet;

perfice gressus meos in semitis tuis ut non moveantur vestigia me
herren er min tilmålte del og mit bæger. du holder min arvelod i hævd.

et conversus sum et levavi oculos meos et vidi et ecce volumen volan
derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende bogrulle.

fratres meos longe fecit a me et noti mei quasi alieni recesserunt a m
mine brødre har fjernet sig fra mig, venner er fremmede for mig,

domine deduc me in iustitia tua propter inimicos meos dirige in conspectu meo viam tua
så led mig for mine fjenders skyld i din retfærd, herre, jævn din vej for mit ansigt!

et adpositus est in conspectu eius panis qui ait non comedam donec loquar sermones meos respondit ei loquer
men da der blev sat mad for ham, sagde han: "jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" de svarede: "sig frem!"

et cum extenderitis manus vestras avertam oculos meos a vobis et cum multiplicaveritis orationem non audiam manus vestrae sanguine plenae sun
breder i hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. hvor meget i så end beder, jeg hører det ikke. eders hænder er fulde af blod;

et ponam oculos meos super eos ad placandum et reducam eos in terram hanc et aedificabo eos et non destruam et plantabo eos et non evella
jeg vil fæste mine Øjne på dem med velbehag og føre dem hjem til dette land. jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem.

haec dicit dominus adversum omnes vicinos meos pessimos qui tangunt hereditatem quam distribui populo meo israhel ecce ego evellam eos de terra eorum et domum iuda evellam de medio eoru
så siger herren om alle mine onde naboer, der rører den arvelod, jeg gav mit folk israel i eje: se, jeg rykker dem op af deres land, og judas hus rykker jeg op midt iblandt dem.