Şunu aradınız:: filii mei vita mea vis mea (Latince - Danca)

filii mei sint vita mea
my children are my life

tu es vita mea
du er mit liv og min kærlighed

filia mea est vita mea
min datter er mit er og alt

sic benedicam te in vita mea in nomine tuo levabo manus mea
ja, de oplægger råd om at styrte ham fra hans højhed. de elsker løgn, velsigner med munden, men forbander i deres indre. - sela.

respondit filii mei sunt quos dedit mihi deus in hoc loco adduc inquit eos ad me ut benedicam illi
josef svarede sin fader: "det er mine sønner, som gud har skænket mig her." da sagde han:"bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!"

ut caedat victimas exacutus est ut splendeat limatus est qui moves sceptrum filii mei succidisti omne lignu
et sværd, et sværd er hvæsset og slebet blankt, hvæsset med slagtning for Øje, blankt til at udsende lyn..."

tabernaculum meum vastatum est omnes funiculi mei disrupti sunt filii mei exierunt a me et non subsistunt non est qui extendat ultra tentorium meum et erigat pelles mea
mit telt er hærget og alle mine teltreb sprængt, mine børn går fra mig, de er borte; mit telt spænder ingen ud mer eller opsætter tæpperne.

quoniam defecit in dolore vita mea et anni mei in gemitibus infirmata est in paupertate virtus mea et ossa mea conturbata sun
herre, hør og vær nådig, herre, kom mig til hjælp!"

memento quia ventus est vita mea et non revertetur oculus meus ut videat bon
kom i hu, at mit liv er et pust, ej mer får mit Øje lykke at skue!

accessit et osculatus est eum statimque ut sensit vestimentorum illius flagrantiam benedicens ait ecce odor filii mei sicut odor agri cui benedixit dominu
og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han duften af hans klæder. så velsignede han ham og sagde: "se, duften af min søn er som duften af en mark, herren har velsignet!

illa respondit parumne tibi videtur quod praeripueris maritum mihi nisi etiam mandragoras filii mei tuleris ait rahel dormiat tecum hac nocte pro mandragoris filii tu
lea svarede: "er det ikke nok, at du har taget min mand fra mig? vil du nu også tage min søns kærlighedsæbler?" men rakel sagde: "til gengæld for din søns kærlighedsæbler må han ligge hos dig i nat!"

ain idcirco ego plorans et oculus meus deducens aquam quia longe factus est a me consolator convertens animam meam facti sunt filii mei perditi quoniam invaluit inimicu
derover græder mit Øje, det strømmer med tårer, thi langt har jeg til en trøster, som kvæger min sjæl; mine børn er fortabt, thi fjenden er blevet for stærk.

lauda anima mea dominum laudabo dominum in vita mea psallam deo meo quamdiu fuero nolite confidere in principibu
jeg vil love dig dag efter dag, evigt og altid prise dit navn.

cumque in orbem transissent dies convivii mittebat ad eos iob et sanctificabat illos consurgensque diluculo offerebat holocausta per singulos dicebat enim ne forte peccaverint filii mei et benedixerint deo in cordibus suis sic faciebat iob cunctis diebu
når så gæstebudsdagene havde nået omgangen rundt, sendte job bud og lod sønnerne hellige sig, og tidligt om morgenen ofrede han brændofre, et for hver af dem. thi job sagde: "måske har mine sønner syndet og forbandet gud i deres hjerte." således gjorde job hver gang.

generatio mea ablata est et convoluta est a me quasi tabernaculum pastorum praecisa est velut a texente vita mea dum adhuc ordirer succidit me de mane usque ad vesperam finies m
min bolig er nedbrudt, ført fra mig som hyrdernes telt, som en væver sammenrulled du mit liv og skar det fra tråden. du ofrer mig fra dag til nat,