Şunu aradınız:: hereditatis (Latince - Danca)

dicens tibi dabo terram chanaan funiculum hereditatis vestra
de læsker al markens vildt, vildæsler slukker deres tørst;

pars autem domini populus eius iacob funiculus hereditatis eiu
men herrens del blev jakob, israel hans tilmålte lod.

scientes quod a domino accipietis retributionem hereditatis domino christo servit
da i vide, at i af herren skulle få arven til vederlag; det er den herre kristus, i tjene.

dominus pars hereditatis meae et calicis mei tu es qui restitues hereditatem meam mih
ej låner penge ud mod Åger og ej tager gave mod skyldfri. hvo således gør, skal aldrig rokkes.

qui est pignus hereditatis nostrae in redemptionem adquisitionis in laudem gloriae ipsiu
som er pant på vor arv, til ejendommens forløsning, til pris for hans herlighed.

memor esto congregationis tuae quam possedisti ab initio redemisti virgam hereditatis tuae mons sion in quo habitasti in e
mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide;

inluminatos oculos cordis vestri ut sciatis quae sit spes vocationis eius quae divitiae gloriae hereditatis eius in sancti
gøre eders hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans arvs herligheds rigdom er iblandt de hellige,

non est his similis pars iacob qui enim formavit omnia ipse est et israhel virga hereditatis eius dominus exercituum nomen ill
jakobs arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og israel er hans arvelods stamme; hærskarers herre er hans navn.

quare errare nos fecisti domine de viis tuis indurasti cor nostrum ne timeremus te convertere propter servos tuos tribus hereditatis tua
hvi leder du os vild fra dine veje, herre, forhærder vort hjerte mod din frygt? vend tilbage for dine tjeneres, din arvelods stammers skyld!

pasce populum tuum in virga tua gregem hereditatis tuae habitantes solos in saltu in medio carmeli pascentur basan et galaad iuxta dies antiquo
vogt med din stav dit folk, din ejendoms hjord, som bor for sig selv i skoven, i frugthavens midte; lad dem græsse i basan og gilead som i gamle dage!

ipsaeque urbes quae dabuntur de possessionibus filiorum israhel ab his qui plus habent plures auferentur et qui minus pauciores singuli iuxta mensuram hereditatis suae dabunt oppida leviti
og af de byer, i skal give dem af israelitternes besiddelser, skal i lade de større stammer give flere, de mindre færre; hver stamme skal give leviterne så mange af sine byer, som svarer til den arvelod, der tildeles den.

omnium qui habitant in monte a libano usque ad aquas masrefoth universique sidonii ego sum qui delebo eos a facie filiorum israhel veniat ergo in parte hereditatis israhel sicut praecepi tib
alle indbyggerne i bjerglandet fra libanon til misrefot majim, alle zidonierne, vil jeg drive bort foran israeliterne. tildel kun israel det som ejendom, således som jeg har pålagt dig.