Şunu aradınız:: in hoc apparuit caritas (Latince - Danca)

in hoc apparuit caritas dei in nobis quoniam filium suum unigenitum misit deus in mundum ut vivamus per eu
deri blev guds kærlighed åbenbaret iblandt os, at gud har sendt sin søn, den enbårne, til verden, for at vi skulle leve ved ham.

in hoc omnis qui credit iustificatu
og fra alt, hvorfra i ikke kunde retfærdiggøres ved mose lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

qui autem servat verbum eius vere in hoc caritas dei perfecta est in hoc scimus quoniam in ipso sumu
men den, som holder hans ord, i ham er sandelig guds kærlighed fuldkommet. derpå kende vi, at vi ere i ham.

in hoc perfecta est caritas nobiscum ut fiduciam habeamus in die iudicii quia sicut ille est et nos sumus in hoc mund
deri er kærligheden fuldkommet hos os, at vi have frimodighed på dommens dag, fordi, ligesom han er, således ere også vi i denne verden.

qui facit peccatum ex diabolo est quoniam ab initio diabolus peccat in hoc apparuit filius dei ut dissolvat opera diabol
den, som gør synden, er af djævelen; thi djævelen har syndet fra begyndelsen. dertil blev guds søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde djævelens gerninger.

unusquisque in quo vocatus est fratres in hoc maneat apud deu
i den stand, hvori enhver blev kaldet, brødre, deri blive han for gud!

et in hoc scimus quoniam cognovimus eum si mandata eius observemu
og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans bud.

ideo enim et tributa praestatis ministri enim dei sunt in hoc ipsum serviente
derfor betale i jo også skatter; thi de ere guds tjenere, som just tage vare på dette.

nam et in hoc ingemescimus habitationem nostram quae de caelo est superindui cupiente
ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor bolig fra himmelen,

in hoc cognovi quoniam voluisti me quoniam non gaudebit inimicus meus super m
du, herre, vil ikke lukke dit hjerte for mig, din nåde og sandhed skal altid være mit værn.

nihil enim mihi conscius sum sed non in hoc iustificatus sum qui autem iudicat me dominus es
thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er herren.

nunc scimus quia scis omnia et non opus est tibi ut quis te interroget in hoc credimus quia a deo exist
nu vide vi, at du ved alle ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra gud."

in hoc enim laboramus et maledicimur quia speravimus in deum vivum qui est salvator omnium hominum maxime fideliu
thi derfor lide vi møje og forhånelser, fordi vi have sat vort håb til den levende gud, som er alle menneskers frelser, mest deres, som tro.

verumtamen in hoc nolite gaudere quia spiritus vobis subiciuntur gaudete autem quod nomina vestra scripta sunt in caeli
dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders navne ere indskrevne i himlene."

audite fratres mei dilectissimi nonne deus elegit pauperes in hoc mundo divites in fide et heredes regni quod repromisit deus diligentibus s
hører, mine elskede brødre! har gud ikke udvalgt de for verden fattige til at være rige i tro og arvinger til det rige, som han har forjættet dem, der elske ham?

et respondit ad eos naas ammonites in hoc feriam vobiscum foedus ut eruam omnium vestrum oculos dextros ponamque vos obprobrium in universo israhe
men ammoniten nahasj svarede: "ja, på det vilkår vil jeg slutte pagt med eder, at jeg må stikke det højre Øje ud på enhver af eder til forsmædelse for hele israel!"

quam ob rem loquere ad domum israhel fili hominis et dices ad eos haec dicit dominus deus adhuc et in hoc blasphemaverunt me patres vestri cum sprevissent me contemnente
derfor, menneskesøn, tal til israels hus og sig til dem: så siger den herre herren: eders fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.

et vos domus israhel haec dicit dominus deus singuli post idola vestra ambulate et servite eis quod si et in hoc non audieritis me et nomen meum sanctum pollueritis ultra in muneribus vestris et in idolis vestri
men i, israels hus! så siger den herre herren: gå hen og dyrk hver sit afgudsbillede, men siden skal i visselig høre min røst og ikke mere vanhellige mit hellige navn med eders offergaver og afgudsbilleder.

unus est et secundum non habet non filium non fratrem et tamen laborare non cessat nec satiantur oculi eius divitiis nec recogitat dicens cui laboro et fraudo animam meam bonis in hoc quoque vanitas est et adflictio pessim
mangen står alene og har ikke nogen ved sin side, hverken søn eller broder, og dog er der ingen ende på al hans flid og hans Øje bliver ikke mæt af rigdom. men, for hvis skyld gør jeg mig flid og nægter mig enhver nydelse? også det, er tomhed og ondt slid.