Şunu aradınız:: ire ad finem (Latince - Danca)

in amorem et pugnam ad finem
c / i kærlighed og krig til ende

pater mi probetur iob usque ad finem ne desinas in hominibus iniquitati
gid job uden ophør må prøves, fordi han svarer som slette folk!

miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingredieba
vær stille for herren og bi på ham, græm dig ej over den, der har held, over den, der farer med rænker.

qui et confirmabit vos usque ad finem sine crimine in die adventus domini nostri iesu christ
han, som også skal stadfæste eder indtil enden som ustraffelige på vor herres jesu kristi dag,

auferens bella usque ad finem terrae arcum conteret et confringet arma et scuta conburet in ign
kongedøtre står i kostbare klæder, dronningen i ofrguldets skrud ved din højre.

quam dominus deus tuus semper invisit et oculi illius in ea sunt a principio anni usque ad finem eiu
et land, som herren din gud har omhu for, og som herren din guds Øjne stadig hviler på, fra Årets begyndelse og til dets slutning.

christus vero tamquam filius in domo sua quae domus sumus nos si fiduciam et gloriam spei usque ad finem firmam retineamu
men kristus er det som en søn over hans hus; og hans hus ere vi, såfremt vi fastholde håbets frimodighed og ros urokket indtil enden.

propter hoc lacerata est lex et non pervenit usque ad finem iudicium quia impius praevalet adversus iustum propterea egreditur iudicium perversu
derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret.

si voluissem ire ad eos sedebam primus cumque sederem quasi rex circumstante exercitu eram tamen maerentium consolato
vejen valgte jeg for dem og sad som høvding, troned som konge blandt hærmænd, som den, der gav sørgende trøst.

dixitque ei pharao qua enim re apud me indiges ut quaeras ire ad terram tuam at ille respondit nulla sed obsecro ut dimittas m
farao sagde til ham: "hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit land?" men han svarede: "Å jo, lad mig nu rejse!" så vendte hadad tilbage til sit land. det var den ulykke, hadad voldte: han bragte trængsel over israel og blev konge over edom. -

melius est ire ad domum luctus quam ad domum convivii in illa enim finis cunctorum admonetur hominum et vivens cogitat quid futurum si
bedre græmmelse end latter, thi er minerne mørke, har hjertet det godt.