Şunu aradınız:: manere ridiculum (Latince - Danca)

manere
_vent

qui dicit se in ipso manere debet sicut ille ambulavit et ipse ambular
den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede.

ubi inventis fratribus rogati sumus manere apud eos dies septem et sic venimus roma
der fandt vi brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv dage. og så droge vi til rom.

cum venissemus autem romam permissum est paulo manere sibimet cum custodiente se milit
men da vi kom til rom, (overgav høvedsmanden fangerne til høvdingen for livvagten. dog) blev det tilstedt paulus at bo for sig selv sammen med den stridsmand, der bevogtede ham.

nolo enim vos modo in transitu videre spero enim me aliquantum temporis manere apud vos si dominus permiseri
thi nu vil jeg ikke se eder på gennemrejse; jeg håber nemlig at forblive nogen tid hos eder, om herren vil tilstede det.

dixitque gad propheta ad david noli manere in praesidio proficiscere et vade in terram iuda et profectus david venit in saltum haret
men profeten gad sagde til david: "du skal ikke blive i klippeborgen; bryd op og drag til judas land!" så drog david til ja'ar-heret.

ingressique iuvenes eduxerunt raab et parentes eius fratres quoque et cunctam supellectilem ac cognationem illius et extra castra israhel manere fecerun
de unge mænd, som havde været spejdere, gik da ind og førte rabab ud tillige med hendes fader og moder og hendes brødre, hele hendes slægt og alt, hvad hendes var; de førte dem ud og lod dem stå uden for israels lejr.

exivit ergo sermo iste in fratres quia discipulus ille non moritur et non dixit ei iesus non moritur sed si sic eum volo manere donec venio quid ad t
så kom da dette ord ud iblandt brødrene: "denne discipel dør ikke;" og jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde dø, men: "dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?"