Şunu aradınız:: momento mari (Latince - Danca)

momento mori memento vivere
husk at leve

ex hoc momento pendet aeternitas
evigheden afhænger af dette øjeblik

et stetit super harenam mari
og jeg stod på sandet ved havet.

et duxit illum diabolus et ostendit illi omnia regna orbis terrae in momento tempori
og han førte ham op og viste ham alle verdens riger i et øjeblik.

mirabilia in terra cham terribilia in mari rubr
han styred hans Øverster efter sin vilje og viste hans Ældste til rette.

viam fecisti in mari equis tuis in luto aquarum multaru
du tramper hans heste i havet, i de mange vandes dynd.

quomodo si recedant aquae de mari et fluvius vacuefactus aresca
som vand løber ud af søen og floden svinder og tørres,

propterea non timebimus dum turbabitur terra et transferentur montes in cor mari
den skønneste er du af menneskens børn, ynde er udgydt på dine læber, derfor velsignede gud dig for evigt.

sed et inde egressi fixere tentoria super mare rubrum profectique de mari rubr
så brød de op fra elim og slog lejr ved det røde hav.

ad virginem desponsatam viro cui nomen erat ioseph de domo david et nomen virginis mari
til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn josef, af davids hus; og jomfruens navn var maria.

viam aquilae in caelo viam colubri super petram viam navis in medio mari et viam viri in adulescentul
Ørnens vej på himlen, slangens vej på klipper, skibets vej på havet, mandens vej til den unge kvinde.

et descendit ad occidentem iuxta terminum ieflethi usque ad terminos bethoron inferioris et gazer finiunturque regiones eius mari magn
og strækker sig nedad mod vest til ja detiternes landemærke, til nedre bet horons landemærke og til gezer og ender ved havet.

et erit terminus a mari usque ad atrium aenon terminus damasci et ab aquilone ad aquilonem et terminus emath plaga autem septentrionali
grænsen går fra det store hav til hazar-enon, således at damaskuss område ligger norden for ved siden af hamat. det er nordgrænsen.

servi mei deponent ea de libano ad mare et ego conponam ea in ratibus in mari usque ad locum quem significaveris mihi et adplicabo ea ibi et tu tolles ea praebebisque necessaria mihi ut detur cibus domui mea
mine folk skal bringe dem fra libanon ned til havet, og så skal jeg lade dem samle til tømmerflåder på havet og sende dem til det sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, så at du kan lade dem hente. men du vil da også opfylde mit Ønske og sende fødevarer til mit hof!"

et ponam in eis signum et mittam ex eis qui salvati fuerint ad gentes in mari in africa in lydia tenentes sagittam in italiam et graeciam ad insulas longe ad eos qui non audierunt de me et non viderunt gloriam meam et adnuntiabunt gloriam meam gentibu
jeg fuldbyrder et under i blandt dem og sender undslupne af dem til folkene, tarsis, pul, lud, mesjek, rosj, tujal, javan, de fjerne strande, som ikke har hørt mit ry eller set min herlighed; og de skal forkynde min herlighed blandt folkene.

postquam ergo audierunt omnes reges amorreorum qui habitabant trans iordanem ad occidentalem plagam et cuncti reges chanaan qui propinqua possidebant magno mari loca quod siccasset dominus fluenta iordanis coram filiis israhel donec transirent dissolutum est cor eorum et non remansit in eis spiritus timentium introitum filiorum israhe
men da alle amoriterkongerne vesten for jordan og alle kana'anæerkongerne ved havet hørte, at herren havde ladet jordans vand tørre bort foran israeliterne, indtil de var gået over, blev de slaget af rædsel og tabte modet over for israeliterne.