Şunu aradınız:: nec frigidus es et nec calidus (Latince - Danca)

sed quia tepidus es et nec frigidus nec calidus incipiam te evomere ex ore me
derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund;

scio opera tua quia neque frigidus es neque calidus utinam frigidus esses aut calidu
jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm!

et nec sic quidem credidistis domino deo vestr
men alligevel troede i ikke på herren eders gud,

quam pulchra es et quam decora carissima in delicii
hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

dic sapientiae soror mea es et prudentiam voca amicam tua
sig til visdommen: "du er min søster!" og kald forstanden veninde,

deus reppulisti nos et destruxisti nos iratus es et misertus es nobi
fri mig fra udådsmænd, frels mig fra blodstænkte mænd!

at ipse dixit illi fili tu semper mecum es et omnia mea tua sun
men han sagde til ham: barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.

non es passus ut oscularer filios meos ac filias stulte operatus es et nun
du lod mig ikke kysse mine sønner og døtre - sandelig, det var dårligt gjort af dig!

et velut amictum involves eos et mutabuntur tu autem idem es et anni tui non deficien
ja, som et klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få ende".

omnes qui viderint te in gentibus obstupescent super te nihili factus es et non eris in perpetuu
alle blandt folkeslagene, der kendte dig, stivnede af skræk over dig; du blev en rædsel, og borte er du for evigt.

dixitque iosue ad domum ioseph ephraim et manasse populus multus es et magnae fortitudinis non habebis sortem una
da sagde josua til josefs slægt, til efraim og manasse: "du er et talrigt folk og har stor kraft; du skal ikke komme til at nøjes med een lod,

in sudore vultus tui vesceris pane donec revertaris in terram de qua sumptus es quia pulvis es et in pulverem reverteri
i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!"

et amasae dicite nonne os meum es et caro mea haec faciat mihi deus et haec addat si non magister militiae fueris coram me omni tempore pro ioa
og til amasa skal l sige: er du ikke mit kød og blod? gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min hærfører i joabs sted!"

dixitque moses ad dominum non poterit vulgus ascendere in montem sinai tu enim testificatus es et iussisti dicens pone terminos circa montem et sanctifica illu
da sagde moses til herren: "folket kan jo ikke stige op på sinaj bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre bjerget og hellige det."

et ait david ad abner numquid non vir tu es et quis alius similis tui in israhel quare ergo non custodisti dominum tuum regem ingressus est enim unus de turba ut interficeret regem dominum tuu
david sagde til abner: "er du ikke en mand? og hvem er din lige i israel? hvorfor vogtede du da ikke din herre kongen? thi en af krigerne kom for at gøre din herre kongen men.

cum introduxerit te dominus deus tuus in terram quam possessurus ingredieris et deleverit gentes multas coram te hettheum et gergeseum et amorreum chananeum et ferezeum et eveum et iebuseum septem gentes multo maioris numeri quam tu es et robustiores t
når herren din gud fører dig ind i det land, du skal ind og tage i besiddelse, og driver store folk bort foran dig, hetiterne, girgasjiterne, amoriterne, kana'anæerne, periiterne, hivviterne og jebusiterne, syv folk, der er større og mægtigere end du,

sed adversum dominatorem caeli elevatus es et vasa domus eius adlata sunt coram te et tu et optimates tui et uxores tuae et concubinae vinum bibistis in eis deos quoque argenteos et aureos et aereos ferreos ligneosque et lapideos qui non vident neque audiunt neque sentiunt laudasti porro deum qui habet flatum tuum in manu sua et omnes vias tuas non glorificast
du har hovmodet dig mod himmelens herre! hans huses kar har man hentet til dig, og du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer drak vin af dem; og du priste dine guder af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den gud, som holder din livsånde i sin hånd og råder over alle dine veje, ham ærede du ikke.