Şunu aradınız:: omnes spes (Latince - Danca)

erga omnes
over for alle, "erga omnes"

omnes aves mundas comedit
alle rene fugle må i spise.

et manducaverunt omnes et saturati sun
og de spiste alle og bleve mætte.

urias hettheus omnes triginta septe
hetiten urias. i alt syv og tredive.

omnes dies separationis suae sanctus erit domin
så længe hans indvielse varer, er han helliget herren.

fe aperuerunt super nos os suum omnes inimic
de opspærred munden imod os, alle vore fjender.

et repleti sunt omnes in synagoga ira haec audiente
og alle, som vare i synagogen, bleve fulde af harme, da de hørte dette.

puellas autem et omnes feminas virgines reservate vobi
men alle piger, der ikke har haft samleje med mænd, skal i lade i live og beholde,

in cruce spes nostra
la nostra speranza è nella croce

laudate eum omnes angeli eius laudate eum omnes virtutes eiu
pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,

excelsus super omnes gentes dominus super caelos gloria eiu
for den oprigtige oprinder lys i mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

reges terrae et omnes populi principes et omnes iudices terra
i jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

et iterum laudate omnes gentes dominum et magnificate eum omnes popul
og atter: "lover herren, alle hedninger, og alle folkene skulle prise ham."

omnes familiae reliquae familiae et familiae seorsum et mulieres eorum seorsu
alle de tiloversblevne slægter hver for sig og deres kvinder for sig.

ecce spes eius frustrabitur eum et videntibus cunctis praecipitabitu
det håb vilde blive til skamme, alene ved synet lå du der.

sic viae omnium qui obliviscuntur deum et spes hypocritae peribi
så går det enhver, der glemmer gud, en vanhelliges håb slår fejl:

spes quae differtur adfligit animam lignum vitae desiderium venien
at bie længe gør hjertet sygt, opfyldt Ønske er et livets træ.

beatus cuius deus iacob adiutor eius spes eius in domino deo ipsiu
de taler om din højheds herlige glans, jeg vil synge om dine undere;

quae enim spes est hypocritae si avare rapiat et non liberet deus animam eiu
thi hvad er den vanhelliges håb, når gud bortskærer og kræver hans sjæl?

oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio anima
men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres tilflugt, deres håb er blot at udånde sjælen!