Şunu aradınız:: omnia venit ad finem venit (Latince - Danca)

in amorem et pugnam ad finem
c / i kærlighed og krig til ende

illa ut audivit surgit cito et venit ad eu
da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

cui respondit moses venit ad me populus quaerens sententiam de
moses svarede sin svigerfader: "jo, folket kommer til mig for at rådspørge gud;

quarta autem vigilia noctis venit ad eos ambulans supra mar
men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende på søen.

dicit nicodemus ad eos ille qui venit ad eum nocte qui unus erat ex ipsi
nikodemus, han, som var kommen til ham om natten og var en af dem, sagde til dem:

abimelech autem inde proficiscens venit ad oppidum thebes quod circumdans obsidebat exercit
derefter drog abimelek mod tebez, og han belejrede byen og indtog den.

et venit ad eum leprosus deprecans eum et genu flexo dixit si vis potes me mundar
og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på knæ for ham og siger til ham: "om du vil, så kan du rense mig."

qui et confirmabit vos usque ad finem sine crimine in die adventus domini nostri iesu christ
han, som også skal stadfæste eder indtil enden som ustraffelige på vor herres jesu kristi dag,

et venit ad socrum suam quae dixit ei quid egisti filia narravitque ei omnia quae sibi fecisset hom
da hun kom til sin svigermoder, sagde denne: "hvorledes gik det, min datter?" så fortalte hun hende alt, hvad manden havde gjort imod hende,

est scriptum in prophetis et erunt omnes docibiles dei omnis qui audivit a patre et didicit venit ad m
der er skrevet hos profeterne: "og de skulle alle være oplærte af gud." hver den, som har hørt af faderen og lært, kommer til mig.

christus vero tamquam filius in domo sua quae domus sumus nos si fiduciam et gloriam spei usque ad finem firmam retineamu
men kristus er det som en søn over hans hus; og hans hus ere vi, såfremt vi fastholde håbets frimodighed og ros urokket indtil enden.

moses autem pascebat oves iethro cognati sui sacerdotis madian cumque minasset gregem ad interiora deserti venit ad montem dei hore
moses vogtede nu småkvæget for sin svigerfader jetro, præsten i midjan,og drev engang småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom til guds bjerg horeb.

dixitque rex israhel ad iosaphat mutabo habitum et sic ad pugnandum vadam tu autem induere vestibus tuis mutatoque rex israhel habitu venit ad bellu
og israels konge sagde til josafat: "jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!" og israels konge forklædte sig, og så drog de i kampen.

cucurrit ergo et venit ad simonem petrum et ad alium discipulum quem amabat iesus et dicit eis tulerunt dominum de monumento et nescimus ubi posuerunt eu
da løber hun og kommer til simon peter og til den anden discipel, ham, hvem jesus elskede, og siger til dem: "de have borttaget herren af graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham."

quae cum venisset ad maritum dixit ei vir dei venit ad me habens vultum angelicum terribilis nimis quem cum interrogassem quis esset et unde venisset et quo nomine vocaretur noluit mihi dicer
kvinden gik nu hen og sagde til sin mand: "der kom en guds mand til mig, og han så ud som en guds engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit navn gav han mig ikke til kende.

igitur hierobbaal qui est et gedeon de nocte consurgens et omnis populus cum eo venit ad fontem qui vocatur arad erant autem castra madian in valle ad septentrionalem plagam collis excels
næste morgen tidlig brød jerubba'al, det er gideon, op med alle sine folk og lejrede sig ved harodkilden, medens midjaniternes lejr var nedenfor på sletten, norden for morehøjen.

miserunt itaque omnes principes ad baruch iudi filium nathaniae filii selemiae filii chusi dicentes volumen ex quo legisti audiente populo sume in manu tua et veni tulit ergo baruch filius neriae volumen in manu sua et venit ad eo
da sendte alle fyrsterne jehudi, en søn af netanja, en søn af sjelemja, en søn af kusji, til baruk og lod sige: "tag bogrullen, du læste op for folket, og kom her ned!" så tog baruk, nerijas søn, bogrullen og kom til dem.

et venit ad me anamehel filius patrui mei secundum verbum domini ad vestibulum carceris et ait ad me posside agrum meum qui est in anathoth in terra beniamin quia tibi conpetit hereditas et tu propinquus ut possideas intellexi autem quod verbum domini esse
så kom hanamel, min farbroders søn, til mig i vagtforgården, som herren havde sagt, og sagde til mig: "køb min mark i anatot i benjamins land, thi du har arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" da forstod jeg, at det var herrens ord.