Şunu aradınız:: ortum (Latince - Danca)

numquid post ortum tuum praecepisti diluculo et ostendisti aurorae locum suu
har du nogen sinde kaldt morgenen frem, ladet morgenrøden vide sit sted,

obtenebrentur stellae caligine eius expectet lucem et non videat nec ortum surgentis aurora
dens morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på lys, den skue ej morgenrødens Øjenlåg,

et ortum est bellum durum satis in die illa fugatusque est abner et viri israhel a pueris davi
samme dag kom det til en meget hård kamp, i hvilken abner og israels mænd blev drevet på flugt af davids folk.

et aliud cecidit in terram bonam et ortum fecit fructum centuplum haec dicens clamabat qui habet aures audiendi audia
og noget faldt i den gode jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt." da han sagde dette, råbte han: "den, som har Øren at høre med, han høre!"

veniet super te malum et nescies ortum eius et inruet super te calamitas quam non poteris expiare veniet super te repente miseria quam nescie
dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et vanheld, du ikke kan sone, undergang rammer dig brat, når mindst du aner det.

interea ortum est murmur populi quasi dolentium pro labore contra dominum quod cum audisset iratus est et accensus in eos ignis domini devoravit extremam castrorum parte
men folket knurrede højlydt for herren over deres usle kår; og da herren hørte det, blussede hans vrede op, og herrens ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste del af lejren.

et de cornibus decem quae habebat in capite et de alio quod ortum fuerat ante quod ceciderant tria cornua de cornu illo quod habebat oculos et os loquens grandia et maius erat ceteri
og om de ti horn på dets hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det horn, som havde Øjne og en mund, der talte store ord, og som var større at se til end de andre.

et introduxit me in atrium domus domini interius et ecce in ostio templi domini inter vestibulum et altare quasi viginti quinque viri dorsa habentes contra templum domini et facies ad orientem et adorabant ad ortum soli
så førte han mig hen til herrens huss indre forgård, og se, ved indgangen til herrens helligdom mellem forhallen og alteret var der omtrent fem og tyve mænd; med ryggen mod herrens helligdom og ansigtet mod Øst tilbad de solen.

et elevavit me spiritus et introduxit me ad portam domus domini orientalem quae respicit solis ortum et ecce in introitu portae viginti quinque viri et vidi in medio eorum hiezoniam filium azur et pheltiam filium banaiae principes popul
så løftede Ånden mig og bragte mig til herrens huses østport, den der vender mod Øst. og se, ved indgangen til porten var der fem og tyve mænd, og jeg så iblandt dem jaazanja, azzurs søn, og pelatja, benajas søn, folkets fyrster.