Şunu aradınız:: parabola (Latince - Danca)

parabola
parabel

est autem haec parabola semen est verbum de
men dette er lignelsen: sæden er guds ord.

aperiam in parabola os meum eloquar propositiones ab initi
jeg råber, højt til gud, og han hører mig,

et posui vestimentum meum cilicium et factus sum illis in parabola
ord lægger herren de kvinder i munden, som bringer glædesbud, en talrig hær:

at ille adsumpta parabola sua ait sta balac et ausculta audi fili seppho
da fremsatte han sit sprog: rejs dig, balak, og hør, lyt til mig, zippors søn!

sine parabola autem non loquebatur eis seorsum autem discipulis suis disserebat omni
men uden lignelse talte han ikke til dem; men i enerum udlagde han det alt sammen for sine disciple.

et cum esset singularis interrogaverunt eum hii qui cum eo erant cum duodecim parabola
og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om lignelserne.

vivo ego dicit dominus deus si erit vobis ultra parabola haec in proverbium in israhe
så sandt jeg lever, lyder det fra den herre herren: ingen skal mere bruge dette mundheld i israel.

sumpta igitur parabola rursum ait dixit balaam filius beor dixit homo cuius obturatus est oculu
derpå fremsatte han sit sprog: så siger bileam, beors søn, så siger manden, hvis Øje er lukket,

vidit quoque cineum et adsumpta parabola ait robustum est quidem habitaculum tuum sed si in petra posueris nidum tuu
og da han så keniterne, fremsatte han sit sprog: urokkelig er din bolig, din rede bygget på klippen.

quae parabola est temporis instantis iuxta quam munera et hostiae offeruntur quae non possunt iuxta conscientiam perfectum facere serviente
hvilket jo er et sindbillede indtil den nærværende tid, og stemmende hermed frembæres der både gaver og ofre, som ikke i henseende til samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin gudsdyrkelse,

adsumptaque parabola sua dixit de aram adduxit me balac rex moabitarum de montibus orientis veni inquit et maledic iacob propera et detestare israhe
og han fremsatte sit sprog: fra aram lod balak mig hente, moabs konge fra Østens bjerge: "kom og forband mig jakob, kom og kald vrede ned over isrrael!"

in die illa sumetur super vos parabola et cantabitur canticum cum suavitate dicentium depopulatione vastati sumus pars populi mei commutata est quomodo recedet a me cum revertatur qui regiones nostras divida
på denne dag skal der bruges et mundheld om jer og klages: "sket som talt! vi er helt lagt øde; mit folk får sin lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor mark skiftes ud til dem, som fører os bort."