Şunu aradınız:: praenuntius mortis (Latince - Danca)

donatio mortis causa
gave mortis causa

infelix ego homo quis me liberabit de corpore mortis huiu
jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

indignatio regis nuntii mortis et vir sapiens placabit ea
kongens vrede er dødens bud, vismand evner at mildne den.

sedentes in tenebris et umbra mortis vinctos in mendicitate et ferr
han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd;

et nullam causam mortis invenientes in eum petierunt a pilato ut interficerent eu
og om end de ingen dødsskyld fandt hos ham, bade de dog pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

circumdederunt me dolores mortis pericula inferni invenerunt me tribulationem et dolorem inven
havet så det og flyede, jordan trak sig tilbage,

qui exaltas me de portis mortis ut adnuntiem omnes laudationes tuas in portis filiae sio
at jeg kan kundgøre al din pris, juble over din frelse i zions datters porte!"

inluminare his qui in tenebris et in umbra mortis sedent ad dirigendos pedes nostros in viam paci
for at skinne for dem, som sidde i mørke og i dødens skygge, for at lede vore fødder ind på fredens vej,"

et vivus et fui mortuus et ecce sum vivens in saecula saeculorum et habeo claves mortis et infern
frygt ikke! jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og dødsrigets nøgler.

sed ipsi in nobis ipsis responsum mortis habuimus ut non simus fidentes in nobis sed in deo qui suscitat mortuo
ja, selv have vi hos os selv fået det svar: "døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på gud, som oprejser de døde,

et unum de capitibus suis quasi occisum in mortem et plaga mortis eius curata est et admirata est universa terra post bestia
og jeg så et af dets hoveder ligesom såret til døden, og dets dødelige sår blev lægt, og al jorden fulgte undrende efter dyret.

non est in hominis dicione prohibere spiritum nec habet potestatem in die mortis nec sinitur quiescere ingruente bello neque salvabit impietas impiu
som intet menneske er herre over vinden, så han kan spærre den inde, er ingen herre over dødens dag; krig kan man ikke unddrage sig, og gudløshed frier ikke sin mand.

eum autem qui modico quam angeli minoratus est videmus iesum propter passionem mortis gloria et honore coronatum ut gratia dei pro omnibus gustaret morte
men ham, som en kort tid var bleven gjort ringere end engle, jesus, se vi på grund af dødens lidelse kronet med herlighed og Ære, for at han ved guds nåde må have smagt døden for alle.

et ait dominus ad mosen ecce prope sunt dies mortis tuae voca iosue et state in tabernaculo testimonii ut praecipiam ei abierunt ergo moses et iosue et steterunt in tabernaculo testimoni
derpå sagde herren til moses: "nu nærmer tiden sig, da du skal dø. kald derfor josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine befalinger!" og moses og josua gik hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet.

fiebat enim pavor mortis in singulis urbibus et gravissima valde manus dei viri quoque qui mortui non fuerant percutiebantur in secretiori parte natium et ascendebat ululatus uniuscuiusque civitatis in caelu
de mænd, som ikke døde, blev slået med pestbylder, så at klageråbet fra byen nåede op til himmelen.

et non dixerunt ubi est dominus qui ascendere nos fecit de terra aegypti qui transduxit nos per desertum per terram inhabitabilem et inviam per terram sitis et imaginem mortis per terram in qua non ambulavit vir neque habitavit hom
de spurgte ikke: "hvor er herren, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og kløfternes land, tørkens og mulmets land, landet, hvor ingen færdes eller bor?"