Şunu aradınız:: quis mihi det (Latince - Danca)

quis mihi tribuat ut scribantur sermones mei quis mihi det ut exarentur in libr
ak, gid mine ord blev skrevet op, blev tegnet op i en bog,

quis mihi det te fratrem meum sugentem ubera matris meae ut inveniam te foris et deosculer et iam me nemo despicia
oh, var du min broder, som died min moders bryst! jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe,

quis mihi tribuat ut cognoscam et inveniam illum et veniam usque ad solium eiu
ak, vidste jeg vej til at finde ham, kunde jeg nå hans trone!

mane dices quis mihi det vesperum et vespere quis mihi det mane propter cordis tui formidinem qua terreberis et propter ea quae tuis videbis oculi
om morgenen skal du sige: "gid det var aften!" og om aftenen: "gid det var morgen!" sådan angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.

quis mihi tribuat auditorem ut desiderium meum omnipotens audiat et librum scribat ipse qui iudica
ak, var der dog en, der hørte på mig! her er mit bomærke - lad den almægtige svare! havde jeg blot min modparts indlæg!

desideravit igitur david et ait si quis mihi daret potum aquae de cisterna quae est in bethleem iuxta porta
så vågnede lysten hos david, og han sagde: "hvem skaffer mig en drik vand fra cisternen ved betlehems port?"

si quis mihi ministrat me sequatur et ubi sum ego illic et minister meus erit si quis mihi ministraverit honorificabit eum pater meu
om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; om nogen tjener mig, ham skal faderen ære.

quis mihi hoc tribuat ut in inferno protegas me ut abscondas me donec pertranseat furor tuus et constituas mihi tempus in quo recorderis me
tag dog og gem mig i dødens rige, skjul mig, indtil din vrede er ovre, sæt mig en frist og kom mig i hu!

contristatus itaque rex ascendit cenaculum portae et flevit et sic loquebatur vadens fili mi absalom fili mi absalom quis mihi tribuat ut ego moriar pro te absalom fili mi fili m
da blev kongen dybt rystet, og han gik op i stuen på taget over porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: min søn absalon, min søn, min søn absalon! var jeg blot død i dit sted! absalon, min søn, min søn!"