Şunu aradınız:: semper iteratus (Latince - Danca)

semper
altid

semper fi
altid førs

semper justus
sempre apenas

semper et perpetuum
for altid

semper in corde meo
altid i mit hjerte

semper victor et primus
semper victor et primus

semper recordatus numquam oblitus
always remember never forget

praeter holocaustum matutinum quod semper offerti
foruden morgen brændofferet, det daglige brændoffer, skal i ofre det.

gaudete in domino semper iterum dico gaudet
glæder eder i herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

sed semper fuistis rebelles a die qua nosse vos coep
i har været genstridige mod herren, så længe jeg har kendt eder.

super candelabro mundissimo ponentur semper in conspectu domin
på guldlysestagen skal han holde lamperne i orden for herrens Åsyn, så de kan brænde bestandig.

gratias ago deo meo semper memoriam tui faciens in orationibus mei
jeg takker min gud altid, når jeg kommer dig i hu i mine bønner,

quadraginta annis offensus fui generationi illi et dixi semper errant cord
skulde folkenes tugtemester ej revse, han som lærer mennesket indsigt?

at ipse dixit illi fili tu semper mecum es et omnia mea tua sun
men han sagde til ham: barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.

cogitationes robusti semper in abundantia omnis autem piger semper in egestat
kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.

tacui semper silui patiens fui sicut pariens loquar dissipabo et absorbebo simu
en evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt bånd på mig selv; nu skriger jeg som kvinde i barnsnød, stønner og snapper efter luft.

et semper nocte ac die in monumentis et in montibus erat clamans et concidens se lapidibu
og han var altid nat og dag i gravene og på bjergene, skreg og slog sig selv med sten.

per ipsum ergo offeramus hostiam laudis semper deo id est fructum labiorum confitentium nomini eiu
lader os da ved ham altid frembære gud lovprisnings offer, det er: en frugt af læber, som bekende hans navn.

nemo est qui semper vivat et qui huius rei habeat fiduciam melior est canis vivens leone mortu
kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve.

quadraginta annos propter quod infensus fui generationi huic et dixi semper errant corde ipsi autem non cognoverunt vias mea
derfor harmedes jeg på denne slægt og sagde: de fare altid vild i hjertet; men de kendte ikke mine veje,