Şunu aradınız:: servo debet (Latince - Danca)

in finem servo domini davi
herre, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

disposui testamentum electis meis iuravi david servo me
thi min sjæl er mæt af lidelser, mit liv er dødsriget nær,

si autem aliquid nocuit tibi aut debet hoc mihi input
men har han gjort dig nogen uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til regning!

gimel retribue servo tuo vivifica me et custodiam sermones tuo
jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre herrens gerninger.

ideo debet mulier potestatem habere supra caput propter angelo
derfor bør kvinden have et Ærbødighedstegn på hovedet for englenes skyld.

numquid gratiam habet servo illi quia fecit quae sibi imperaverat non put
mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? jeg mener det ikke.

qui dicit se in ipso manere debet sicut ille ambulavit et ipse ambular
den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede.

si contempsi subire iudicium cum servo meo et ancillae meae cum disceptarent adversum m
har jeg ringeagtet min træls og min trælkvindes ret, når de trættede med mig,

et ait dominus servo exi in vias et sepes et conpelle intrare ut impleatur domus me
og herre sagde til tjeneren: gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit hus kan blive fuldt.

si dixerit bene pax erit servo tuo si autem fuerit iratus scito quia conpleta est malitia eiu
hvis han så siger: godt! er der ingen fare for din træl; men bliver han vred, så vid, at han vil min ulykke.

vir quidem non debet velare caput quoniam imago et gloria est dei mulier autem gloria viri es
thi en mand bør ikke tildække sit hoved, efterdi han er guds billede og Ære; men kvinden er mandens Ære.

ne avertas faciem tuam a me ne declines in ira a servo tuo adiutor meus esto ne derelinquas me neque dispicias me deus salvator meu
bortriv ikke min sjæl med syndere, mit liv med blodstænkte mænd,

nam et ego homo sum sub potestate habens sub me milites et dico huic vade et vadit et alio veni et venit et servo meo fac hoc et faci
jeg er jo selv et menneske, som står under Øvrighed og har stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: gå! så går han; og til den anden: kom! så kommer han; og til min tjener: gør dette! så gør han det."

levatisque oculis vidit mulieres et parvulos earum et ait quid sibi volunt isti et si ad te pertinent respondit parvuli sunt quos donavit mihi deus servo tu
og da han så op og fik Øje på kvinderne og børnene, sagde han: "hvem er det, du har der?" han svarede: "det er de børn, gud nådig har givet din træl."

et in die octava dimisit populos qui benedicentes regi profecti sunt in tabernacula sua laetantes et alacri corde super omnibus bonis quae fecerat dominus david servo suo et israhel populo su
ottendedagen lod han folket gå, og de velsignede kongen og drog hver til sit, glade og vel til mode over al den godhed, herren havde vist sin tjener david og sit folk israel.

igitur puella cui ego dixero inclina hydriam tuam ut bibam et illa responderit bibe quin et camelis tuis dabo potum ipsa est quam praeparasti servo tuo isaac et per hoc intellegam quod feceris misericordiam cum domino me
og siger jeg nu til en pige: hæld din krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din tjener isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist miskundhed mod min herre!"

et habitabunt super terram quam dedi servo meo iacob in qua habitaverunt patres vestri et habitabunt super eam ipsi et filii eorum et filii filiorum eorum usque in sempiternum et david servus meus princeps eorum in perpetuu
de skal bo i det land, jeg gav min tjener jakob, der hvor deres fædre boede; de skal bo der til evig tid, de, deres børn og børnebørn; og min tjener david skal være deres fyrste evindelig.