Şunu aradınız:: servos iubet (Latince - Danca)

vides servos et hildam?
cena bona est

reliqui vero tenuerunt servos eius et contumelia adfectos occiderun
og de øvrige grebe hans tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

servos dominis suis subditos esse in omnibus placentes non contradicente
forman trælle til at underordne sig under deres egne herrer, at være dem til behag i alle ting, ikke sige imod,

dominus meus interrogasti prius servos tuos habetis patrem aut fratre
min herre spurgte sine trælle har i fader eller broder?

et ad te et ad populum tuum et ad omnes servos tuos intrabunt rana
ja på dig selv og dit folk og alle dine tjenere skal frøerne kravle op."

iterum misit alios servos plures prioribus et fecerunt illis similite
atter sendte han andre tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

quia non faciet dominus deus verbum nisi revelaverit secretum suum ad servos suos propheta
nej! den herre herren gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.

cum autem tempus fructuum adpropinquasset misit servos suos ad agricolas ut acciperent fructus eiu
men da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få dens frugter.

dixeruntque filii gad et ruben ad mosen servi tui sumus faciemus quod iubet dominus noste
da sagde gaditerne og rubeniterne til moses: "dine trælle vil gøre, som min herre byder;

et quidem super servos meos et super ancillas meas in diebus illis effundam de spiritu meo et prophetabun
ja, endog over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.

et dimittetis nomen vestrum in iuramentum electis meis et interficiet te dominus deus et servos suos vocabit nomine ali
eders navn skal i efterlade mine udvalgte som forbandelsesord: "den herre herren give dig slig en død!" men mine tjenere skal kaldes med et andet navn.

habeo boves et asinos oves et servos atque ancillas mittoque nunc legationem ad dominum meum ut inveniam gratiam in conspectu tu
jeg har samlet mig okser,Æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder; og nu sender jeg bud til min herre med efterretning herom i håb om at finde nåde for dine Øjne!"

iam non dico vos servos quia servus nescit quid facit dominus eius vos autem dixi amicos quia omnia quaecumque audivi a patre meo nota feci vobi
jeg kalder eder ikke længere tjenere; thi tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; men eder har jeg kaldt venner; thi alt det, som jeg har hørt af min fader, har jeg kundgjort eder.

et dixit eliachim et sobna et ioae ad rabsacen loquere ad servos tuos syra lingua intellegimus enim ne loquaris ad nos iudaice in auribus populi qui est super muru
men eljakim, sjebna og joa sagde til rabsjake: "tal dog aramæisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!"

ad peregrinandum in terra tua venimus quoniam non est herba gregibus servorum tuorum ingravescente fame in regione chanaan petimusque ut esse nos iubeas servos tuos in terra gesse
og de sagde til farao: "vi er kommet for at bo som gæster i landet, thi der er ingen græsning for dine trælles småkvæg, da hungersnøden er trykkende i kana'an, og nu vilde dine trælle gerne bosætte sig i gosen."

inmisitque ei dominus latrunculos chaldeorum et latrunculos syriae latrunculos moab et latrunculos filiorum ammon et inmisit eos in iudam ut disperderent eum iuxta verbum domini quod locutus erat per servos suos propheta
da sendte herren kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i juda for at ødelægge det efter det ord, herren havde talet ved sine tjenere profeterne.

qui surrexit nocte et ait ad servos suos dico vobis quid fecerint nobis syri sciunt quia fame laboramus et idcirco egressi sunt de castris et latitant in agris dicentes cum egressi fuerint de civitate capiemus eos viventes et tunc civitatem ingredi poterimu
men kongen stod op om natten og sagde til sine folk: "jeg skal sige eder, hvad aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt lejren og skjult sig på marken, i den tanke at vi skal gå ud af byen, så de kan fange os levende og trænge ind i byen!"

et post haec ait dominus dabo sedeciam regem iuda et servos eius et populum eius et qui derelicti sunt in civitate hac a peste et gladio et fame in manu nabuchodonosor regis babylonis et in manu inimicorum eorum et in manu quaerentium animam eorum et percutiet eos in ore gladii et non movebitur neque parcet nec miserebitu
og siden, lyder det fra herren, giver jeg kong zedekias af juda og hans tjenere og folket, der levnes i denne by af pesten, sværdet og hungeren, i kong nebukadrezar af babels og i deres fjenders hånd, og i deres hånd, som står dem efter livet; de skal hugge dem ned med sværdet, og jeg vil ikke ynkes over dem eller vise skånsel eller barmhjertighed!"