Şunu aradınız:: sustinen (Latince - Danca)

kalendas vestras et sollemnitates vestras odivit anima mea facta sunt mihi molesta laboravi sustinen
eders nymånefester og højtider hader min, sjæl de er mig en byrde, jeg er træt af at bære.

dixit hester hostis et inimicus noster pessimus iste est aman quod ille audiens ilico obstipuit vultum regis ac reginae ferre non sustinen
ester svarede: en fjendsk og ildesindet mand, den onde haman der!" da blev haman slaget af rædsel for kongen og dronningen.

et dixi non recordabor eius neque loquar ultra in nomine illius et factus est in corde meo quasi ignis exaestuans claususque in ossibus meis et defeci ferre non sustinen
men tænkte jeg: "ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn," da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;