Şunu aradınız:: viventes enim (Latince - Danca)

enim
faktisk

unusquisque enim onus suum portabi
thi hver skal bære sin egen byrde.

non est enim personarum acceptio apud deu
thi der er ikke persons anseelse hos gud.

ita et vos existimate vos mortuos quidem esse peccato viventes autem deo in christo ies
således skulle også i anse eder selv for døde fra synden, men levende for gud i kristus jesus.

sine paenitentia enim sunt dona et vocatio de
thi nådegaverne og sit kald fortryder gud ikke.

omnes enim peccaverunt et egent gloriam de
alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra gud,

dominus est enim filius hominis etiam sabbat
thi menneskesønnen er herre over sabbaten."

arbitramur enim iustificari hominem per fidem sine operibus legi
vi holde nemlig for, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovens gerninger.

sed neque exhibeatis membra vestra arma iniquitatis peccato sed exhibete vos deo tamquam ex mortuis viventes et membra vestra arma iustitiae de
fremstiller ej heller eders lemmer for synden som uretfærdigheds våben; men fremstiller eder selv for gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders lemmer som retfærdigheds våben for gud.

adduxistis enim homines istos neque sacrilegos neque blasphemantes deam vestra
thi i have ført disse mænd hid, som hverken er tempelranere eller bespotte eders gudinde.

sin autem novam rem fecerit dominus ut aperiens terra os suum degluttiat eos et omnia quae ad illos pertinent descenderintque viventes in infernum scietis quod blasphemaverint dominu
men hvis herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i dødsriget, da skal i derpå kende, at disse mænd har hånet herren!"

in sententia vigilum decretum est et sermo sanctorum et petitio donec cognoscant viventes quoniam dominatur excelsus in regno hominum et cuicumque voluerit dabit illud et humillimum hominem constituet super e
han råbte med høj røst: "fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene!

qui surrexit nocte et ait ad servos suos dico vobis quid fecerint nobis syri sciunt quia fame laboramus et idcirco egressi sunt de castris et latitant in agris dicentes cum egressi fuerint de civitate capiemus eos viventes et tunc civitatem ingredi poterimu
men kongen stod op om natten og sagde til sine folk: "jeg skal sige eder, hvad aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt lejren og skjult sig på marken, i den tanke at vi skal gå ud af byen, så de kan fange os levende og trænge ind i byen!"