Şunu aradınız:: forgjeves (Norveççe - Sırpça)

jeg skal jo være ugudelig - hvorfor gjør jeg mig da forgjeves møie?
biæu kriv; zašto bih se muèio uzalud?

jeg frykter for eder at jeg kanskje forgjeves har gjort mig møie med eder.
bojim se za vas da se ne budem uzalud trudio oko vas.

men som medarbeidere formaner vi eder også at i ikke forgjeves må ta imot guds nåde.
molimo vas, pak, kao pomagaèi da ne primite uzalud blagodat božiju.

ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
zar, dakle, uzalud èistim srce svoje, i umivam bezazlenošæu ruke svoje,

du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
obaraš sve koji odstupaju od naredaba tvojih; jer su pomisli njihove laž.

idet i holder frem livets ord, til ros for mig på kristi dag, at jeg ikke har løpet forgjeves eller arbeidet forgjeves.
pridržavajuæi reè života, na moju hvalu za dan hristov, da mi ne bude uzalud trèanje i trud.

forgjeves slo jeg eders barn; de tok ikke imot tukt; eders sverd fortærte eders profeter som en ødeleggende løve.
uzalud bih sinove vaše, ne primiše nauke; maè vaš proždre proroke vaše kao lav koji davi.

blåsebelgen er opbrent av ilden, blyet er fortært; forgjeves har de smeltet og smeltet, og de onde er ikke skilt ut.
izgoreše mehovi, oganj sažeže olovo, uzalud se pretapa, jer se zla ne mogu odluèiti.

de skal ikke gjøre sig møie forgjeves og ikke føde barn til en brå død; for de er en ætt velsignet av herren, og sitt avkom får de ha hos sig.
neæe raditi uzalud, niti æe radjati za strah, jer æe biti seme blagoslovenih od gospoda, i natražje æe njihovo biti s njima.

derfor sendte jeg da også bud, da jeg ikke lenger kunde holde det ut, for å få vite om eders tro, om fristeren skulde ha fristet eder og vårt arbeide skulde bli forgjeves
toga radi i ja ne moguæi više trpeti poslah da poznam veru vašu, da vas kako ne iskuša kušaè, i da uzalud ne bude trud naš.

men av guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men guds nåde som er med mig.
ali po blagodati božijoj jesam šta jesam, i blagodat njegova što je u meni ne osta prazna, nego se potrudih više od svih njih, ali ne ja nego blagodat božija koja je sa mnom.

dra op til gilead og hent balsam, du jomfru, egyptens datter! forgjeves bruker du mange slags lægedom; det finnes ikke plaster for dig.
izidji u galad i uzmi balsama, devojko kæeri misirska; zaludu su ti mnogi lekovi, neæeš se izleèiti.

men jeg gikk der op efter en åpenbaring. og jeg forela dem, og særskilt dem som gjaldt mest, det evangelium som jeg forkynner iblandt hedningene, om jeg vel løp eller hadde løpet forgjeves.
ali izidjoh po otkrivenju, i razgovorih se s njima za jevandjelje koje propovedam u neznabošcima, ali nasamo s onima koji se brojahu kao najstariji, da uzalud ne trèim ili ne bih trèao.

la ikke din fot bli bar og din strupe bli tørst! men du sier: forgjeves! nei! jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gå.
Èuvaj nogu svoju, da nije bosa, i grlo svoje, da ne žedni. ali ti veliš: od toga nema ništa; ne, jer ljubim tudje, i za njima æu iæi.

en sang ved festreisene; av salomo. dersom herren ikke bygger huset, arbeider de forgjeves som bygger på det; dersom herren ikke vokter byen, våker vekteren forgjeves.
ako gospod neæe graditi dom, uzalud se muèe koji ga grade; ako neæe gospod èuvati grad, uzalud ne spava stražar.

da det* ennu stod, stirret våre matte øine forgjeves efter hjelp; på vårt vakttårn speidet vi efter et folk som ikke kunde frelse oss**. / {* d.e. jerusalem.} / {** d.e. egypterne. jes 30, 5. 7. jer 37, 5-8.}
veæ nam oèi išèileše izgledajuæi pomoæ zaludnu; èekasmo narod koji ne može izbaviti.